Bestyrelsesuddannelsen (2+2 dage)

Bliv klar til en fremtidsorienteret bestyrelse.

Bestyrelsens opgave er at skabe værdi gennem rammer og retninger, men hvordan sikrer man sig, som bestyrelsesmedlem, at man skaber reel værdi?
Det handler blandt andet om at være helt bevidst om sin egen rolle som bestyrelsesmedlem, samt at finde frem til det overordnede formål ved at være en del af en fremtidsorienteret bestyrelse.

Bestyrelsesuddannelsen har særligt fokus på VÆRDISKABELSE, PURPOSE og OMSÆTTELIGHED.
Der vil være mulighed for at tilbringe aftenen sammen med både undervisere, andre ledere og professionelle bestyrelsesmedlemmer.
Det giver en unik chance for at netværke, dele erfaringer og bringe dine emner ind i debatten.

Formål: Uddannelse Danmark og Scandinavian Impact tilbyder i samarbejde med Business Lolland-Falster en helt særlig og skræddersyet bestyrelsesuddannelse.
Uddannelsen giver dig som deltager, de nødvendige færdigheder og kompetencer, der skal til for at kunne efterkomme de krav, forventninger og kvalifikationer, der er helt centrale for at kunne fungere som et effektivt og værdiskabende bestyrelsesmedlem i enhver virksomhed.
Rollen som værdiskabende bestyrelsesmedlem bygger på en særlig indsigt i dig selv, dit ”purpose”, dit kendskab til adfærd og den individuelle motivation, både hos dig selv og andre.
Bestyrelsesuddannelsen har en varighed over 2 x 2 dage, med det ene formål at skabe dyb og værdifuld viden samt øge og styrke dit netværk. Under hele uddannelsen deltager en række eksterne indlægsholdere, der alle besidder de brugbare og kravspecifikke spidskompetencer, der skal til for at kunne sidde i en professionel bestyrelse. Formålet er desuden at din nye viden og læring skal kunne omsættes i praksis umiddelbart efter endt uddannelse.

Hvilke emner dækker kurset:

  • Bestyrelsens Why
  • Bestyrelsens Interessent landskab
  • Erindringer om fremtiden
  • Bestyrelsen What
  • Etiske overvejelser
  • Juridiske og reguleringsmæssige rammer
  • Finansiel forståelse
  • Corporate governance  principper
  • Bestyrelsens How
  • Det gode team
  • Risikostyring
  • Årshjul
  • Egne kompetencer og styrker
  • Udarbejdelse af CV
  • Hvordan arbejder med at gøre rollen værdiskabende
  • Hvilken værdi kan/vil jeg skabe?

Undervisere:

  • Søren Filbert – Erfaren topleder og bestyrelsesformand
  • Ulrik Lynge – Stifter og undervisningsleder
  • Rikke Marie Falck Jensen – Advokat og bestyrelsesmedlem
  • Steen Dahl Andersen – Revisor og mentor
  • Simon Fuglsang Østergaard – Senior adviser og futurist

Målgruppe: Alle der ønsker en dybere forståelse, samt øge egne kompetencer indenfor bestyrelsesarbejdet.
Ønsker du at udvide din karriere med bestyrelsesarbejde eller skifte til at blive fuldtids bestyrelsesprofessionel?
Er du erfaren bestyrelsesmedlem eller formand og ønsker ny inspiration, opdateret viden og nye perspektiver på, hvordan dine bestyrelser kan blive mere effektive og mere værdiskabende?
Måske er du direktør/virksomhedsejer og ønsker at styrke din virksomhed med en professionel bestyrelse?
Som konsulent, advokat, revisor eller en anden professionel rådgiver, kan du udvide din viden om bestyrelsespraksis for at kunne tilbyde endnu bedre rådgivning og service.
Uanset om du er rådgiver, virksomhedsejer, ny i bestyrelsessammenhæng eller har mange års erfaring
og flere bestyrelsesposter, vil du kunne få værdi af bestyrelsesuddannelsen.

Datoer:
Første modul: 30. & 31. oktober inklusiv overnatning
Andet modul: 27. & 28. november inklusiv overnatning 

Sted:

Dag 1: Sukkerfabrikken, Sakskøbing (8.30 -16.00) + eftermiddag på Bandholm Badehotel (16.00 – 22.00) Overnatning på Bandholm Badehotel

Dag 2: Bandholm Badehotel (8.30 – 16.00)

Dag 3: Sukkerfabrikken, Sakskøbing (8.30 -16.00) + eftermiddag på Bandholm Badehotel (16.00 – 22.00) Overnatning på Bandholm Badehotel

Dag 4: Bandholm Badehotel (8.30 – 16.00)

Der vil være morgenmad fra kl. 08.30 på dag 1 og 3, og fuld forplejning alle dage.
På begge moduler starter undervisningen kl. 09.00 i Sakskøbing og slutter kl. 16.00 dag 2 i Bandholm.

Tilmelding til dette kursus er bindende, men med mulighed for at erstatte deltagernavn.

TID

30. oktober 2024 - 28. november 2024

08:30 - 22:00

STED

Sukkerfabrikken 26, Sakskøbing

Pris

Medlemmer: 28.495,-kr. incl. medlems- og Early Bird rabat indtil 12. juli 2024
Ikke-medlemmer: 31.495,-kr. incl. Early Bird rabat indtil 12. juli 2024

Tilmeld