Det er med stor fornøjelse, at bestyrelsen i Foreningen Business Lolland-Falster inviterer dig til årets repræsentantskabsmøde den 26. november på Sukkerfabrikken.
Når vi samler repræsentantskabet og øvrige medlemmer, er det med ønsket om at drøfte, hvordan vi bedst skaber værdi – for erhvervslivet, for vores samfund og for den fremtid, Lolland-Falster står overfor.
Udover selve Repræsentantskabsmødet er det lykkedes os at kunne byde velkommen til Mads Nipper, tidligere topchef i Ørsted, Grundfos A/S og en af Danmarks mest markante erhvervsledere. Han har stået i spidsen for store transformationer i nogle af landets største virksomheder – altid med fokus på ansvarligt lederskab og den grønne omstilling. En omstilling, som ikke blot er afgørende for klimaet, men som også rummer et betydeligt potentiale for Lolland-Falster som industrielt vækstområde. Mads Nipper vil dele sine erfaringer og perspektiver på ledelse, bæredygtighed og værdiskabelse med afsæt i både dansk erhvervsliv og den globale udvikling.
Programmet begynder med det formelle repræsentantskabsmøde, hvor vi gør status og kigger frem mod 2026. Derefter en perspektivrig samtale med Mads Nipper med efterfølgende middag og gode samtaler i de velkendte rammer på Sukkertoppen.
PROGRAM
15.15 Ankomst og registrering
15.30 Repræsentantskabsmøde:
16.15 Oplæg ved Mads Nipper, tidl. direktør i Ørsted
17.30 Middag
19.30 Tak for i aften
Vi glæder os til en eftermiddag og aften i fællesskabets tegn og håber, du vil være med.
På bestyrelsens vegne
Mikkel Wesselhoff
Adm. direktør, Business Lolland-Falster
TID
26. november 2025
15:15 - 19:30
STED
Scandinavian Impact Sukkerfabrikken 26, Sakskøbing
Pris
Medlemmer: Gratis
Ikke-medlemmer: Kun for medlemmer