Få en fod indenfor på det solide tyske marked

20-21. marts kan du være en del af den danske delegation og messestand på det nordtyske erhvervstræf “Lieferantentag” – en direkte vej til kontakt med tyske kunder og samarbejdspartnere.
Afgang med færgen 20. marts kl. 9 (tilmelding senest 15. februar(

Tyskland er Danmarks suverænt vigtigste handelspartner og aftager i dag næsten 20% af den samlede danske eksport.

Den tyske økonomi vokser og er den mest toneangivne i Europa. Tyskland investerer kraftigt i energi, industriel udvikling, byggeri og andre sektorer, hvor danske virksomheder står stærkt. Derfor er det tyske marked fortsat et enormt potentiale for både små og store danske virksomheder.

Lolland-Falsters virksomheder inden for energi, industri, håndværk, engroshandel, logistik og serviceydelser har nu en enestående mulighed for at lave forretning på det nordtyske marked.

Du kan blive en del af vores fælles Lolland-Falster-stand, eller få din helt egen, når det nordtyske erhvervs-træf “Lieferantentag Mecklenburg-Vorpommern” løber af stabelen i HanseMesse Rostock den 21. marts 2018. Vi arrangerer samlet rejse og indkvartering.

Hvad er Lieferantentag?

“Lieferantentag” (Leverandørdagen) er kun for erhvervsdrivende og betegnes som en “kontaktbørs”, hvor de besøgende kommer for at afsøge det regionale marked for potentielle leverandører, og hvor der både bliver skabt kontakter og skrevet kontrakter.

I 2017 var flere end 150 virksomheder præsenteret med en stand, og leverandørdagen tiltrak flere end 800 besøgende erhvervsfolk og professionelle indkøbere fra det meste af Tyskland.

Lieferantentag Mecklenburg-Vorpommern afholdes i HanseMesse Rostock og arrangeres i samarbejde mellem Bundesverbandes für Materialwirtschaft, Einkauf und Logistik e.V. (BME), Region Mecklenburg-Vorpommern, og Industri og Handelskammeret i Rostock.

Se mere omkring selve messen, og hvilke virksomheder der er repræsenteret med en stand på messe-hjemmesiden HER

Derfor skal du tage med

Danske virksomheder har et godt ry i Tyskland, og Lolland-Falster har nogle gode virksomheder med potentiale til mere. Derfor har Business Lolland-Falster valgt at etablere en fælles stand på leverandørdagen.

Så hvis I overvejer at gå ind på det tyske marked eller allerede har besluttet jer for det – eller måske ønsker at øge jeres eksisterende forretning i Tyskland, så har vi både pladsen og opbakningen klar i Rostock den 21. marts 2018.

Matchmaking – udvælg hjemmefra

Du kan på forhånd målrettet booke en-til-en samtaler via samarbejdsbørsen (”Kooperationsbörse”) med udvalgte tyske virksomheder. Det sker via DETTE LINK (få adgang til Kooperationsbörse ved at klikke på “Register now” i hjemmesidens øverste højre hjørne).

Program for turen

Tirsdag den 20. marts:

  • Kl. 09:00: Afgang fra Gedser færgeterminal som landgangspassager. Undervejs er der præsentation af ”Lieferantetag” og matchmaking-muligheder samt morgenmadsbuffet.
  • Kl.11:00: Ankomst til Rostock Überseehafen og videre med bus til indkvartering på hotel nær HanseMesse Rostock.
  • Kl. 12:00: Opbygning af messestand i HanseMesse Rostock. Fællesstanden er på 8×3 m2. Der er desuden mulighed for at booke en individuel stand på 3×3 m2.
  • Kl. 19:00: Aftenprogram for alle udstillere/messedeltagere i Rotunda ved HanseMesse Rostock.

Onsdag den 21. marts:

  • Kl. 09:00: Den formelle åbning af ”Lieferantentag”.
  • Kl. 10:00: Den officielle åbning af ”Lieferantentag”.
  • Kl. 10:00 til kl. 17:00: Messen er åben..
  • Kl. 10:00 til kl. 15:00: Matchmaking/”Kooperationsbörse”.
  • Kl. 18:00: Afgang med bus til Rostock Überseehafen
  • Kl. 19:00: Afgang fra færgehavnen med aftenbuffet om bord
  • Kl. 21:00: Ankomst til Gedser

Gratis for medlemmer

Det er gratis for medlemmer af Business Lolland-Falster at deltage på Lieferantentag (to personer pr. virksomhed), hvilket indbefatter Gedser-Rostock t/r som landgangspassager, inkl. morgenbuffet på udrejsen og aftenbuffet på hjemrejsen samt overnatning på hotel, indgangsbillet til messen, individuel messestand samt matchmaking.

For ikke-medlemmer er prisen kr. 4.000 pr. virksomhed (en person pr. virksomhed). Der kan tilkøbes plads til yderligere deltagere fra virksomheden for 1.000 pr. personer. Det er muligt at deltage blot som besøgende for kr. 1.000. Prisen indbefatter Gedser-Rostock t/r som landgangspassager, inkl. morgenbuffet på udrejsen og aftenbuffet på hjemrejsen samt indgangsbillet til messen.

I tilfælde af udeblivelse vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 4.000,- pr. deltager.

I forbindelse med tilmelding skal følgende angives:

  • FirmanavnDeltagelse (der er mulighed for at deltage med messestand og/eller matchmaking/”Kooperationsbörse” eller blot som besøgende )
  • Navn, email og telefonnummer på kontaktperson.
  • Navn på alle virksomhedens deltagere til Lieferantentag.

OBS: Tilmelding senest 15. februar 2018 KLIK HER

Har du spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte erhvervsudviklingschef Steen Wæver eller forretningsudvikler Claus Madelung.


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.