Ny positiv medieopmærksomhed om Lolland-Falster

Lolland-Falsters styrke som landbrugsområde og evne til at tænke i nye baner har de seneste uger været på rundtur i de danske medier. Det er forsøgsdyrkningen af quinoa, som har skabt den store medieinteresse.
Både Danmarks Radio og TV2 har besøgt den efterhånden landskendte mark ved Rødby på Lolland. Også mediet Copenhagen Post, som henvender sig til engelsksprogede personer med bopæl i Danmark, har valgt at bringe historien. TV2 Nyhederne fortalte, at flere interesserede aftagere af quinoaen allerede har meldt sig og leverede samme dag quinoa-opskrifter på hjemmesiden, så familien Danmark kan være klar til den sunde spise.
Business Lolland-Falster tog initiativ til dyrkningsforsøget i maj, og mens landmand Peter Rasmussen ved Rødby har lagt jord til, udfører virksomheden Syngenta den forskningsmæssige del.
Herunder kan du finde links til nogle af mediehistorierne om Lolland-falsters quinoa:

Høsten af quinaen er meget nært forestående. På grund af det varme sensommervejr er det forventede tidspunkt for høsten rykket frem, fortæller Business Lolland-Falsters forretningschef for Landbrug & Fødevarer, Steffen Lund. Mejertærskeren går i gang i denne eller næste uge. Det er ikke kun medierne, der interesserer sig for quinoaen. Der har været konkrete forespørgsler på afgrøden fra både fødevarevirksomheder og detailkæder.


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.