Ny satsning: Sauna og havbad

Ildsjæle i Nysted arbejder på at etablere en ny turismeattraktion, som i høj grad har tyskernes interesse. Inden for kystturismen Tyskland er det en tendens at fokusere på strandklubber og aktiviteter på stranden, og med det som udgangspunkt arbejdes der nu på: “Nysted Sauna og havbad”.

Business Lolland-Falster har udarbejdet en forretningsplan for projektet inden for det EU-støttede REACT-turismesamarbejde, hvilket giver et solidt fundament for det lokale arbejde med bl.a. at skaffe finansiering. Projektet blev præsenteret den 30 januar på et møde ved Timmendorfer Strand i det dansk-tyske REACT-samarbejde og blev modtaget yderst positivt.

Du kan downloade forretningsplanen HER

TV2 Øst har bragt et længere indslag om projektet, det kan du se HER:

REACT står for: “best Resort in Northern Europe for modern ACtive Tourism” og har som vision at udvikle den vestlige Østersø til Nordeuropas bedste resort for moderne og aktiv kystferie. Projektet har et samlet budget på 33 mio. kr. og er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg på www.interreg5a.dk


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.