Nyt dansk samarbejde skaber superdrik

Quinoa er ifølge FN verdens sundeste fødevare, og nu har et samarbejde mellem forsknings- og erhvervsorganisationer i Vest- og Østdanmark ført til udviklingen af en quinoa-drik, som skiller sig helt enestående ud fra andre sunde drikke ved at indeholde alle de essentielle aminosyrer, der kræves for at overleve.

“Der er tale om et unikt produkt, som vi vurderer har et væsentligt potentiale, ikke bare i Danmark, men også på verdensmarkedet”, udtaler Orla Møller Petersen, Helsetek.

Fredag 8. september præsenterer forskerparken Agro Food Park ved Århus sammen med erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster overfor en snæver gruppe af forskere og erhvervsfolk det nye produkt, som er udviklet af virksomheden Helsetek med finansiering fra Future Food Innovation og Nakskov Erhvervsfond.

Dansk dyrket quinoa
Selskabet Helsetek tager sit afsæt i udviklingsmiljøet i Agro Food Park, men er hjemmehørende på Lolland-Falster. Det er også her, quinoaen til den nye superdrik bliver dyrket, ligesom det forventes, at den kommende produktion vil blive placeret i landsdelen.

Udviklingen af quinoa-drikken er resultatet af nyudviklet dansk fermenteringsteknologi, som har fundet sted i forskermiljøet i Agro Food Park i samarbejde med Aarhus Universitet. Der er i dag etableret et tæt samarbejde på tværs af Danmark mellem miljøet i Agro Food Park og erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster.

Kommerciel succes
“Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Agro Food park, og vi supplerer hinanden godt i at forene forskning, praktik og kommercielt fokus. I dette konkrete produkt ser vi et godt potentiale i forhold til en væsentlig værdiforøgelse – og dermed understøttelse af quinoa-dyrkningen på Lolland-Falster som en egentlig kommerciel produktion”, siger Steffen Lund, der er forretningschef for Landbrug & Fødevarer i Business Lolland-Falster.

OBS: Pressen er velkommen ved arrangementet, men tilmelding er nødvendig pga. begrænset plads.

  • Tid: 8. september 2017 kl. 14-15
  • Sted: Kantinen, Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N
  • Tilmelding: Nicki Møller, nbm@cocreateconsulting.dk, mobil: +45 6063 8910

Yderligere oplysninger:
Orla Møller Petersen, Helsetek
Bestyrelsesformand
mobil: + 45 4051 3678
e-mail: omp@email.dk

Nicki Møller, Helsetek
Projektleder
mobil: + 45 6063 8910
e-mail: nbm@cocreateconsulting.dk

Steffen Lund, Business Lolland-Falster
Forretningschef, Landbrug & Fødevarer
mobil: +45 5310 0464
e-mail: sl@businesslf.dk

www.businesslf.dk
www.agrofoodpark.com

/ Pressemeddelelse fra Business Lolland-Falster


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.