Rådgivercafe udvider til Nakskov

Nu kan iværksættere og virksomhedsejere også få sparring på deres gode idéer i Nakskov. Siden sommeren 2015 har lidt over 100 virksomheder/iværksættere benyttet sig af Rådgivercafeen i Business Lolland-Falsters innovationsmiljø på Slotsbryggen i Nykøbing F.. Fremover vil der nu også blive afholdt Rådgivercafe i Vækstfabrikken, Vejlegade 35 i Nakskov.

”Vi er glade for at vi sammen med vores samarbejdspartnere nu også kan tilbyde Rådgivercafe i Nakskov. Det er meget efterspurgt i Nykøbing F., og vi får rigtig positiv feedback fra dem der har benyttet sig af tilbuddet”, siger Lise Damsbo, forretningsudvikler i Business Lolland-Falster.

I rådgivercafeen har erhvervsdrivende og ivæksættere mulighed for at få et personligt møde med en professionel rådgiver med henblik på at få sparring på en ny forretningsidé eller udvikling af sin eksisterende virksomhed.

Man kan få rådgivning af eksperter inden for jura, revision, web og forretningsudvikling. Det er gratis og leveres i et samarbejde mellem Business Lolland-Falster en række samarbejdspartnere.

Første Rådgivercafe i Nakskov finder sted torsdag den 31. marts kl. 16.00. Tilmeld dig hos Lise Damsbo Savic.


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.