Skål i quinoa

En af de absolutte hovedattraktioner på Dansk Bioøkonomi Konference som blev afholdt 11. oktober i Sakskøbing på Lolland-Falster er to nye quinoaprodukter.

Der var smagsprøver til alle af både quinoadrikken, som minder om drikkeyoghurt, og quinoadesserten, som minder om is. Alle der smagte på sagerne blev bedt om at udfylde et kort spørgeskema, og tilbagemeldingerne var yderst positive.

Det er det lokale firma Helsetek, som i samarbejde med Business Lolland-Falster står bag udviklingen af de to produkter, som forventes sat i produktion på Lolland i 2018.

“Vi har fundet det helt rette produktionssted og ansat en lille stab til at klare det administrative, så jeg forventer, at vi kan igangsætte produktionen til næste sommer”, fortæller Orla Møller Petersen, der er bestyrelsesformand i Helsetek.


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.