Tak for mad i Food Week

Det er kun en uges tid siden de sidste borde blev dækket til Food Week, og evalueringen er så småt i gang. Der blev solgt 497 kuverter og eventen fik masser af god omtale.
De fleste af de deltagende spisesteder og pop up’s deltager gerne igen og meldingerne fra gæsterne er positive, de skriver blandt andet:
“Vi kommer igen. Spændende at kigge bag kulisserne i pop up. Dejligt initiativ. Gør det igen.”
– Vi tør godt tage ordet succes i vores mund, siger Rikke Fabienke fra Business Lolland-Falster. Der var sammenhold, opbakning og tydelig markedsføring af Food Week, netop fordi deltagerne stod sammen og løftede i flok. Jeg kan sagtens se for mig, at vi gør det igen.
Evaluering og fotos finder du på Visit Lolland Falster om kort tid.


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.