Vestas-succes bakkes op af unik service

Udtalelse fra Business Lolland-Falster:

MHI Vestas fortæller i dag i en pressemeddelelse, at virksomheden etablerer over 400 nye jobs på deres fabrikker på Lindø og i Nakskov på Lolland som en konsekvens af markedets positive interesse for selskabets 8 MW platform og MHI Vestas generelt.

“Det er meget glædeligt, at MHI Vestas endnu en gang overrasker positivt i forhold til jobskabelse på Lolland-Falster”, fortæller adm. direktør i Business Lolland-Falster, Mikkel Wesselhoff.

“Og det er ekstra positivt, at behovet for yderligere arbejdskraft sker på et tidspunkt, hvor det er lykkedes os at være klar med en unik service, der skaffer beskæftigelse til medflyttende ægtefæller. Et lokalt netværk af 17 toneangivende virksomheder med tilsammen ca. 10.000 arbejdspladser har forpligtet sig på at finde beskæftigelsesmuligheder til partneren, når nye medarbejdere flytter til Lolland-Falster”, fortæller direktøren.

Business Lolland-Falster er kommunernes og erhvervslivets fælles erhvervsorganisation på Lolland-Falster.


Gå ikke glip af det nye
Tilmeld dig nyhedsbrevet.