Udgivet
6. november 2024
Det er Lolland Kommune, der driver jobvæksten i Danmark.
I det seneste år (august 24 sammenlignet med august 23) er der skabt 8 % flere job i Lolland Kommune. Det placerer Lolland på en suveræn 2. plads over de bedste danske kommuner til jobvækst. Det er kun Gladsaxe kommune med 10 %, der overgår Lolland.
1.300 nye job er der skabt på Lolland og det er 6. flest i Danmark.
Det viser en særkørsel af data fra Danmarks Statistik, som Dansk Erhverv har fået lavet.
Analysen viser at 84 % af jobvæksten kommer fra ti kommuner.
Hvor sker væksten: Den er centreret omkring København, Gladsaxe, Århus og Aalborg. Det er især indenfor industrien, erhvervsservice, handel og transport, hvor jobvæksten har været pæn i løbet af det seneste år.
Men der er sket noget de senere år. Det er Novo Nordisk effekten og Femern Bælt-tunnel effekten. Det ses tydeligt i den kommunale jobvækst.
I Gladsaxe kommune, hvor beskæftigelsen er steget med 4.700 personer i løbet af det seneste år, har Novo Nordisk hovedsæde og det samme gør sig gældende i Kalundborg, hvor beskæftigelsen er steget med 1.100 personer i løbet af det seneste år.
I Lolland kommune er beskæftigelsen er steget med 1.300 personer i løbet af det seneste år. Det svarer til en jobvækst på 8 pct., hvilket er den næsthøjeste jobvækst på landsplan. Det er en vækst, der især er drevet af byggeriet af Femern Bælt-tunnelen og af, at det i almindelighed går godt i erhvervslivet på Lolland-Falster.
Udgivet
6. november 2024