Udgravning af Femern Bælt tunnellen

Om Lolland-Falster

Femern forandrer fremtiden


Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen skaber en arbejdshavn på 500.000 m2, en tunnelelementfabrik på 1.000.000 m2 og 3.000.000 m2 nyt naturlandskab på Lolland-Falster. Forvandlingen er i fuld gang på den gigantiske byggeplads ved Rødbyhavn, som sætter tusinder i arbejde.

Gravko flytter jord fra havbunden ved Femern Bælt-byggeriet

Tunnelen sætter fart på den lokale udvikling – og placerer Tyskland lige rundt om hjørnet.

Virksomheder fra hele verden og Danmark deltager indtil 2029 i byggeriet af verdens længste sænketunnel fra Rødbyhavn til Femern i Tyskland. Langt hovedparten af byggeaktiviteten finder sted på den danske side, hvor lokale virksomheder deltager som både kontrakthavere og underleverandører. Byggeriet er i sig selv en attraktion, og i takt med tunnelen vokser også en anden spektakulær konstruktion frem

Byggeriet skaber også et helt nyt strandområde på Lolland. Opgravet sand fra havbunden bruges til at etablere et nyt laguneområde med 6 km badestrand. Landsdelen oplever i disse år en hidtil uset vækst og udvikling, og den kommende lagune vil uden tvivl tiltrække investorer i overnatning og oplevelser samt naturligvis turister.

Når tunnelen er færdig i 2029, begynder et nyt bygge-kapitel. Folketingets infrastrukturplan gør det klart, at der er et bredt politisk ønske i Danmark om at gøre tunnelelementfabrikken permanent. Dermed er der udsigt til, at fabrikken i mange år frem vil være et aktiv, ikke bare for Lolland-Falster men for hele landet. Således er fabrikken tiltænkt en central rolle i byggeriet af en kommende havnetunnel i København.