Udgivet
5. august 2025
Vi er glade for at byde velkommen til Bonde Glas som nyt medlem af Business Lolland-Falster. Bonde Glas drives af glarmester Flemming Willum Petersen og tømrermester Morten Bonde, der begge har mange års erfaring inden for glarmesterfaget.

Bonde Glas tilbyder professionel hjælp til udskiftning af døre og ruder, håndtering af forsikrings- og indbrudsskader samt mange andre glasløsninger. Deres ekspertise spænder fra små reparationer til store projekter som interiørglas og glastage.
“Vores fokus er på privatkunder, erhvervslivet samt offentlige institutioner. Vi holder en høj standard og tilbyder hurtig service – herunder døgnvagtservice. Din forespørgsel bliver altid håndteret professionelt, og vi sikrer, at din opgave bliver udført til tiden og med et tilfredsstillende resultat,” siger Morten Bonde.
På deres glasværksted foretager de reparationer af mange forskellige typer glas og tilbyder også specialtilpassede løsninger til kunder med specifikke ønsker. De har fast glarmester på værkstedet, som er klar til at tage imod kunder.
”Hos Bonde Glas er ingen opgave for lille, og vi er altid klar til at hjælpe – lige fra en simpel glasreparation til etablering af et helt nyt glastag på din tilbygning. Vi tilbyder også specielle glasløsninger – det vi ikke har, skaffer vi,” siger Morten Bonde.
Bonde Glas ApS har her i 2025 styrket sin markedsposition med købet af de anerkendte glarmestervirksomheder Haslev Glarmester og Møns Glarmester – i daglig tale kendt som GlasMads. Med udvidelsen dækker Bonde Glas ApS nu store dele af Sjælland, Møn og Lolland-Falster og cementerer sin rolle, som en af områdets førende glasleverandører.
Læs mere om Bonde Glas på www.bonde-glas.dk.
Udgivet
5. august 2025