Vi hjælper dig godt på vej

Tilskud og finansiering


I en verden fuld af udfordringer og muligheder står vi hos Business Lolland-Falster klar til at hjælpe jer med at navigere og udnytte det potentiale, der ligger i jeres virksomhed. Der findes en række tilskud og finansieringsmuligheder, som kan være med til at styrke jeres virksomhed eller måske endda til at opstarte den. Det kan også være, at I skal til at kigge på nye markeder, ansætte en ny kollega eller begynde et digitalt projekt. Kendetegnet for alle disse ting er, at der kan være tilskud at hente. Det vil vi gerne gøre dig klogere på, og ikke mindst hjælpe dig.

Her på siden vil nogle af mulighederne blive belyst, men det er vigtigt at pointere, at det kan være meget individuelt, hvad der giver mening. Så hold dig ikke tilbage med at kontakte os, så vi kan gøre dig klogere. Det koster ikke noget.

Det har vi hjulpet andre med…

Business Lolland-Falster · Tilskuds-scanner

Stop med at lede.
Lad tilskuddene
finde dig.

Fortæl kort hvad du vil investere i. Vi scanner puljerne og giver dig konkrete vinklinger til de tilskud der matcher — på under et minut.

Gratis · Tager ca. 2 minutter · Kræver ikke login

Sådan virker det

Fra CVR til personlig tilskudsoversigt på tre trin

1

Slå CVR-nummer op

Vi henter automatisk data om din virksomhed — branche, kommune, størrelse.

2

Beskriv dit behov

Fortæl kort hvad du vil investere i, købe eller udvikle.

3

Få din oversigt

Konkrete tilskud der matcher — med vinklinger klar til brug.

Uddybet info om nogle af tilskudsmulighederne…

Ordning:

Virksomhedsudvikling Danmark (tidl. virksomhedsprogrammet)

Landsdækkende tilskudsprogram for SMV’er. Kategorier der kan søges tilskud til:

  • Løntilskud til ny medarbejder
  • Tilskud til grønne investeringer
  • Tilskud til digitale projekter
  • Certificeringer
  • Professionalisering af virksomheden
  • Generationsskifte

Tilskud vil ofte være fra 50.000 til 250.000 kr. Krav og beløb kan dog svinge fra kategori til kategori.


Ordning:

NextStep (Iværksættertilskud)

Tilskudsmuligheden for dig som iværksætter.

Krav for deltagelse:

  • Dit CVR-nummer må maks. være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.​

Hvad får du adgang til på NextStep:

  • Tilskud på op til 34.000 kr. (100 % dækning).​
  • Tilskuddet kan bruges til både rådgivning og kompetenceudvikling.
  • Et NextStep-forløb kan i høj grad tilpasses dit individuelle behov. Ser du et konkret behov for at få styrket dine kompetencer indenfor et bestemt område for at kunne nå dine mål, kan NextStep altså hjælpe dig på vej.

Ordning:

Innovationsfonden

Investering i vidensbaserede udviklingsprojekter i små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er) og iværksættervirksomheder.

Ansøgninger på mellem 50.000 kr. til 40 mio. kr.

Innovationsfonden investerer i at lovende idéer omsættes til nye løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og som desuden bidrager til at løse nogle af samfundets udfordringer.

En investering fra Innovationsfonden kan medfinansiere:

  • Timer, som nye og eksisterende medarbejdere i virksomheden anvender på konkrete aktiviteter i innovationsprojektet. Der kan medregnes timer fra både medarbejdere, der er ansat i virksomheden, og virksomhedens ejere.
  • Udgifter til offentlige og private vidensleverandører, både danske og udenlandske (fx universiteter, GTS‐institutter, kontraktforskningsinstitutter, private vidensvirksomheder og specialistvirksomheder).
  • Udgifter til materialer, udstyrsleje og afskrivningsomkostninger på nyt udstyr i det omfang og i den periode, det anvendes i projektet.

Ordning:

LAG Sydhavsøerne

EU-støtteprogram til landdistrikterne. Søg penge til et projekt, der har gavn for Lolland-Falster. Af lokale virksomheder der har fået støtte kan nævnes; Zipline Systofte, Lolland-Falsters Motorflyverklub og Marittima.

SKONNERTEN JOHANNE - sejler op langs Guldborgsund

“Skonnerten Johanne er et vigtigt aktiv for Nakskov Havn, og derfor vil LAG gerne støtte en udvikling, der gør det muligt at have plads til flere passager. Det styrker ikke blot erhvervspotentialet, men øger også den oplevelsesmæssige kvalitet “, siger Martin Tange, projektkoordinator, LAG Lolland-Falster. Fra årsskiftet skifter LAG Lolland-Falster i øvrigt navn til LAG Sydhavsøerne.

For studerende:

Mikrolegat

Er du elev eller studerende, kan du søge støtte til at udvikle din idé, udvikle din prototype eller endda løn. Du kan søge fra 25.000 kr. og op.

Der findes bl.a. muligheder i Mikrolegater hos Fonden for Entreprenørskab. Husk at du som studerende udover at kunne søge penge også har mulighed for at benytte vores kontormiljø i Nykøbing Falster. Ganske gratis.

Legater og Fonde

Det er ikke kun foreninger, der kan søge legater, men også virksomheder. Men der findes rigtig mange, så det vil være fra case til case, hvad der vil være relevant at søge. Oftest skal der være et samfundsnyttigt gøremål, og det kan give mening evt. at gå sammen med en forening om at søge eventuelt med din virksomhed som underleverandør. Vi uddyber meget gerne og prøver at hjælpe dig igennem junglen af legater, der kunne være relevant for dig.

Et legat, som kan nævnes, er Iværksætterpakken hos Sparringspartnerne på 40.000 kr.

Ordning:

EIFO

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. EIFO skaber værdi ved at være drivkraft og katalysator for danske virksomheders fornyelse og vækst, åbne døre for global forretning og føre an i omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Kontakt os for at høre mere

Alle brancher er velkomne, og der findes ingen dumme spørgsmål.