Billigstyling

CASE: Billigstyling.dk

Fra hobby til digital vækstvirksomhed


Opgave

Mads Dunk Tambour, politimand og iværksætter, startede Billigstyling.dk i 2021 fra sin garage i Nykøbing. Virksomheden, som sælger bilpleje og biltilbehør online, voksede hurtigt og stod overfor udfordringer i forhold til skalering, kapitalfremskaffelse og strategisk forretningsudvikling.

.

Løsning

Business Lolland-Falster faciliterede et tæt samarbejde med Mads gennem sparring, rådgivning og adgang til netværk. Han fik blandt andet adgang til strukturfondsprojekter med fokus på internationalisering og e-handel. Forretningsrådgivning om optimering og skalering. Hjælp til etablering af kontakt til revisor og finansielle aktører. Vejledning om tilskudsmuligheder gennem Iværksætterdanmark og støtte i forbindelse med kapitalfremskaffelse og kassekredit.

Resultat

Billigstyling.dk har i dag over 800 varenumre, en Trustpilot-score på 4,7 og en stærk kundebase, der vender tilbage. Virksomheden har opnået en omsætning på 1,6 mio. kr. i 2024 og forventer at nå 3 mio. kr. i 2025 – alt sammen ved siden af stifterens fuldtidsarbejde i politiet. Med planerne om at udvide til Tyskland og mulige nye lagerfaciliteter står virksomheden foran en ny vækstfase.

”Jeg blev mødt med åbne arme af Nicolaj og Flemming hos Business Lolland-Falster. De tog min forretning seriøst, kom med konkrete råd og hjalp mig til næste niveau. Det har været afgørende at have et stærkt lokalt hold i ryggen”

Mads Dunk Tambour, stifter og ejer Billigstyling.dk

Mads Dunk Tambour

Derfor hjælper vi

En stærk iværksætterkultur er afgørende for vækst og fornyelse i det lokale erhvervsliv. Med Billigstyling.dk ser vi et eksempel på, hvordan en hobby og personlig passion kan udvikle sig til en vækstorienteret virksomhed, der skaber arbejdspladser og nye muligheder i lokalområdet. Casen understøtter Business Lolland-Falsters handleplan om at styrke robuste lokale virksomheder og fremme iværksætteri med højt vækstpotentiale.

Vil du vide mere?