BUSINESS DAYS
Business Days er din mulighed for at få gratis vejledning og sparring hos Business Lolland-Falster. Tilbuddet har til formål at skabe succes for dig og din virksomhed. Vi har været med til at starte og udvikle mange virksomheder, og vi vil gøre vores ypperste for også at hjælpe dig.
Bygge- og planforhold
Få sparring med byggesagkyndig i din kommune til f.eks. landzone- eller byggetilladelse samt generel myndighedsbehandling for erhvervsdrivende.
Rekruttering
Skal din virksomhed ansætte eller har du specifikke ønsker til en rekrutteringsindsats? Så få en snak med en konsulent tilknyttet jobcenteret.
Revisorrådgivning
Spørgsmål om moms, SKAT og bogføring kan være en stopper for mange iværksættere. Få sparring med en revisor, som kan give dig ro i maven.
Juridisk rådgivning
Få et par ekstra øjne på dine kontrakter eller handelsbetingelser – eller få generel juridisk vejledning.
Forretningsmodeller og strategi
Vi vejleder og sparrer med dig om din virksomhedsidé, forretningsmodel eller måske en omstilling i din nuværende forretning.
Salg og markedsføring
Vil du øge dit direkte salg eller forbedre din markedsføring? Så kan vi hjælpe.
Finansiering og funding
Måske du har brug for penge til at starte op eller vækste din forretning i en ny retning. Få vejledning om dine muligheder for funding og generel finansiering.
Når du tilmelder dig Business Days, vender vi tilbage til dig for sammen at tilrettelægge et passende møde med relevante eksperter.
Inden mødet kan du med fordel udfylde en forretningsplan og budget. Det er ofte en god hjælp til at få sat ord på sine tanker og konkretisere idéer.
Du kan downloade en skabelon til forretningsplan, etableringsbudget og driftsbudget fra Virksomhedsguiden / Erhvervsstyrelsen.
Forretningsplan
Beskrivelse af den virksomhed, som du vil etablere, og en plan for, hvordan du vil drive og udvikle den.
Etableringsbudget
Viser, hvor mange penge du har brug for, når du som iværksætter ønsker at starte virksomhed. Hvad skal du investere af penge for at komme i gang?
Driftsbudget
Viser, om du kan få overskud af din virksomhed og tjene penge til dig selv.
Book tid til din gratis vejledning og få sparring på din nuværende forretning eller en iværksætter-idé under fuld fortrolighed.
Alle brancher er velkomne, og der findes ingen dumme spørgsmål.
Business Days er din mulighed for at få gratis vejledning og sparring hos Business Lolland-Falster. Vi ønsker at hjælpe dig med at nå dine mål for dig og din virksomhed. Vi har bidraget til opstart og udvikling af mange virksomheder, og vi vil gøre vores ypperste for også at hjælpe dig. Uanset om du er i opstartsfasen eller har en etableret virksomhed, er du velkommen.
Du mødes med forretningsudviklere eller eksperter, som vi samarbejder med. De kan rådgive dig inden for forretningsudvikling, jura, revision, strategi mm.
Alle, som bor eller har virksomhed på Lolland-Falster, kan få vejledning til Business Days.
De fleste får inspiration til, hvad de skal gå videre med eller får svar på nogle spørgsmål. Vi kan også facilitere kontakt med en, som evt. kan hjælpe dig videre, eller henvise dig til Erhvervshus Sjælland.
Samtaler hos forretningsudviklere varer ca. 50 minutter. Hos advokater, revisorer eller marketingsspecialister varer en samtale ca. 30 minutter.
Det er gratis at komme til Business Days. Hvis der er behov for et nyt møde hos en forretningsudvikler fra Business Lolland-Falster, kan det aftales på baggrund af jeres samtale.
Hvis du laver en aftale med en advokat, revisor eller marketingsspecialist om et efterfølgende møde, eller hvis der skal udarbejdes noget specielt, skal dette aftales særskilt med vedkommende. Det er dit ansvar at bede om et tilbud og aftale evt. priser.
Tilmelding er påkrævet. Send os dine oplysninger via formularen her på siden. Ved andre spørgsmål er du velkommen til at kontakte Nicolaj Sand på mail: nsr@businesslf.dk.
Det er en rigtig god idé at skrive til os, hvad din forretningsidé handler om, eller informere om andre emner, som du ønsker at drøfte med os. Hvis du har spørgsmål hjælper det, at du er så specifik som muligt.
Har du lavet en forretningsplan, et budget eller et blueprint af dit produkt, kan du nå meget længere i samtalen.