Udgivet
28. april 2026
Business Lolland-Falster har offentliggjort sin årsrapport for 2025, som tegner et billede af en landsdel i fremdrift med stigende beskæftigelse, høj virksomhedsaktivitet og fortsat stor interesse fra investorer.

Rapporten dokumenterer blandt andet en vækst på 812 arbejdspladser og 874 flere borgere i job samt et højt aktivitetsniveau med 888 virksomhedsforløb og en tilfredshed på hele 97 procent blandt virksomhederne.
Ifølge Business Lolland-Falster er udviklingen et resultat af målrettet samarbejde mellem erhvervsliv, kommuner og erhvervsfremme, hvor fokus i 2025 har været at omsætte strategier til konkret værdi for virksomhederne.

Årsrapporten peger samtidig frem mod en periode med store muligheder drevet af blandt andet Femern Bælt-forbindelsen, energitransformation og øget investeringsaktivitet, men også med krav om fortsat eksekvering og stærke partnerskaber.
Udgivet
28. april 2026