Business Park Falster
Tilbage til oversigten

Business Park Falster i vækst

Business Park Falster ved Sydmotorvejens afkørsel 43 er i fuld vækst og der er stor efterspørgsel på erhvervsgrundene i erhvervsparken.

Se godt på dette billede af Business Park Falster ved Sydmotorvejens afkørsel 43 ved Nørre Alslev.

Der er tryk på aktiviteterne og håndværkerne har travlt. Nye virksomheder skyder op og de tomme grunde er solgt, og inden længe kan det offentliggøres hvem der rykker ind i erhvervsparken.

I næste uge – 9. april – åbner Clever officielt deres lynladestation med 18 ladestationer – og dermed er muligheden for at lade elbilen op blevet endnu bedre på Lolland-Falster.

Ved siden af Clever ladestationen er Region Sjælland i gang med at bygge en ny ambulancestation, og den er færdig inden længe.

Nabo til ambulancestationen er Dansk Stillads Service, der er i gang med at bygge deres nye afdeling med adresse i erhvervsparken ved afkørsel 43.

Interessen for at være en del af Business Park Falster er stor, og derfor har Guldborgsund Kommune for kort tid siden besluttet at lave en ny lokalplan for området, der giver mulighed for at etablere elladestationer til tung vejtransport.

Fremtiden på Lolland-Falster er elektrisk – på alle måder.

Udgivet

4. april 2024