Tilbage til oversigten

Claus Meyer: Når fællesskab bliver til livskraft

Claus Meyer en af Danmarks mest kendte gastronomiske entreprenører. Han har altid båret Lolland-Falster i sit hjerte. Ikke bare som hjemstavn, men som ramme, hvor fællesskab og forankring er de vigtigste ingredienser.

Claus Meyer rimer på Lolland-Falster.

Han er en af Danmarks mest kendte gastronomiske entreprenører. Han har stået bag Noma, sat gang i en nordisk madrevolution og skabt alt fra socialt forandringsarbejde i Bolivia til kokkeuddannelser i fængsler i Danmark.

Og så har han altid båret Lolland-Falster i sit hjerte. Ikke bare som hjemstavn, men som ramme, hvor fællesskab og forankring er de vigtigste ingredienser.

“Jeg har altid opsøgt fællesskaber,” siger Claus Meyer i et interview med Business Lolland-Falster.

Interviewet fandt sted efter det meget velbesøgte morgennetværksmøde for medlemmer af Business Lolland-Falster. Stedet var teatersalen på Hotel Saxkjøbing. Et sted, der betyder utroligt meget for Claus Meyer, og det han er i dag.

“Som barn meldte jeg mig ind i foreninger, fordi jeg følte mig alene derhjemme. Jeg arrangerede skak-, bordtennis- og fodboldturneringer. De kaldte mig ”turnerings-Claus”. Det var både for andre men også for mig selv, fordi jeg blev en del af et fællesskab. Den drivkraft har fulgt mig hele livet,” siger Claus Meyer.

Styrke i fællesskabet

I sine unge år slog Claus Meyer igennem med provokerende madoplysning. Missionen var at åbne danskernes øjne for bedre smag. Senere kom Noma, hvor idéen om lokale råvarer udviklede sig til en international bevægelse og en kæmpe restaurantsucces.

Men trods verdenssucceser (og få fiaskoer) har han igen og igen vendt blikket hjemad mod Lolland-Falster for at gøre noget i fællesskab med andre til gavn for fællesskabet.

“Jeg har aldrig drømt om at udkonkurrere mine konkurrenter. Jeg har drømt om at skabe projekter, der var noget udover det sædvanlige, og som ikke generede andre. Jeg har hele tiden haft blik for, hvordan man i sin virksomhed kan ende med at lave noget, som på en eller anden måde gør verden en lille smule bedre sammen med andre. Derfor har jeg hele tiden forsøgt at lave nogle ting, som havde den kvalitet i sig, at man kunne invitere andre til at være med til at skabe det, man egentlig drømte om,” siger Claus Meyer.

Hotel i hjertet

Claus Meyer købte Hotel Saxkjøbing i 2006 og har siden brugt mange millioner på at renovere det i dag over 200 år gamle hotel.

For Claus Meyer var hotellet mere end blot en falmet bygning, der i den grad trængte til en meget kærlig hånd og mange penge.

Som barn på Lolland kendte han hotellet, og han kendte dets ejer, Poul Jensen, som både drev hotellet og fungerede som en slags reservefar for Claus Meyer gennem bordtennismiljøet i Sakskøbing.

Poul Jensen så Claus Meyers talent for bordtennis og tog ham ind på sit hold, behandlede ham som en af sine egne sønner og blev nærmest en slags reservefar.

Det satte et personligt præg på hans forhold til hotellet, fordi det var knyttet til en person, der dengang viste ham tillid og gav ham plads til at udvikle sig.

Netop derfor var der et dobbelt formål, da han købte hotellet: At genskabe et lokalt ikon og at give noget tilbage til sin barndoms egn.

“Jeg ser mig selv som en lille brik i det store spil om at få Lolland-Falster til at gro,” siger Claus Meyer.

“Jeg kan ikke alt, men det, jeg kan, gør jeg mig umage med. Når jeg arbejder med frugt, fodbold eller hotel, håber jeg, at folk kan mærke det, og at det spreder glæde. Og så gør jeg det altid i samarbejde med andre.”

Fællesskabets energi

For Claus Meyer er fællesskabet ikke et blødt tillægsord. Det er en konkret energi, der skaber resultater.

“Når vi er mange, der samarbejder i et fællesskab om at lave noget, som selvfølgelig gerne skal berige den enkelte aktør, men som frem for alt skal være noget, som andre mennesker har glæde af – når man er i lige præcis det arbejdsrum og arbejdsfællesskab – så opstår der venskaber og taknemmelighed, og man hjælper hinanden.”

”Måske tjener man ikke lige så mange penge, som man kunne have gjort på en anden måde. Men man går i seng med følelsen af at have gjort noget godt, og det er en rigdom i sig selv,” siger Claus Meyer.

Han kalder det “en anden måde at være i verden på”: At relationer, generøsitet og samarbejde er vigtigere end klassisk markedsføring.

“Jeg er ikke vild med at annoncere. Jeg kan bedre lide at skabe relationer. Hvis folk går herfra i dag og tænker, at det var søde mennesker og god mad, så fortæller de det videre. Det er den form for markedsføring, jeg tror på.”

Når generationerne tager over

At projektet ”Lolland-Falster” ikke længere kun er Claus Meyers eget, viser hans datter Elviras nylige engagement i den gamle gård Vigmosegaard, der ligger på Lilleø.

Hun er på eget initiativ gået i gang med at renovere dele af gården. For Claus Meyer er det en stor glæde:

“Det er næsten som om, hun har sagt: Far, jeg vil gerne være med til at genskabe det, du har sat i gang her. Hun tænker måske ikke over, hvad det betyder for mig, men for mig er det en kæmpe gave.”

Et fælles projekt

Claus Meyer ser som sagt sig selv som en del af et større puslespil, hvor brikkerne kun falder på plads, når mange bidrager. Hans ide om en blomstringsfestival på Lolland-Falster inspireret af japanske kirsebærtræer er ikke et soloprojekt, men et oplæg til andre.

“Jeg siger ikke: giv mig pengene. Jeg siger: Her er en idé, lad os gøre det sammen. Og jeg håber, at andre også kommer til mig med deres idéer. For hvis vi deler vores styrker, kan vi skabe meget mere, end hvis vi sidder i hver vores silo,” siger Claus Meyer.