Tilbage til oversigten

Her ser beboerne særligt positivt på turismen

Folk på Lolland-Falster er væsentligt mere positive over for turisme end den gennemsnitlige dansker. En gennemgang af tallene i en ny undersøgelse viser, at Lolland-Falster muligvis er Danmarks mest turismepositive landsdel. (læs videre efter tabellen)

Undersøgelsen er udført af Epinion for VisitDenmark og Visit Lolland-Falster og afslører blandt andet, at…

  • …85% af borgerne på Lolland-Falster godt kan godt lide, at turister besøger deres lokalområde”. (landsgennemsnittet er 75%)
  • …81% af Lolland-Falsters borgere mener, at turisme har flere positive end negative konsekvenser for lokalområdet. (landsgennemsnittet er 72%)
  • 79% af borgerne på Lolland-Falster er stolte af, at turisterne har lyst til at besøge lokalområdet (landsgennemsnittet er 70%)

Antallet af negativt indstillede borgere i forhold til ovennævnte emner er meget lavt. Kun 1% af borgerne på Lolland-Falster kan ifølge undersøgelsen ikke kan lide turistbesøg. 3% mener ikke, at turisme bidrager positivt til området, og blot 1% synes, at turismen har flere negative end positive konsekvenser. De øvrige svarer neutralt.

Turisterne kan mærke det

Det er første gang denne form for undersøgelse er gennemført, og den er et vigtigt værktøj for Visit Lolland-Falster, da den giver konkret viden om, hvordan borgerne oplever turismen. Vi ved i forvejen, at turisterne er glade for området, og det er oplagt at deres gode oplevelse af Lolland-Falster også hænger sammen med, at de bliver positivt modtaget af borgerne.

Udgivet

8. april 2022