Udgivet
13. november 2024
Lolland-Falster står over for en historisk transformation, som kan ændre såvel landsdelens som hele Danmarks fremtid.
Det er store ord – men alligevel ikke dækkende for den kolossale forandring, der venter forude i kølvandet på Femern Bælt-tunnelen.
Borgmester Holger Schou Rasmussen og kommunaldirektør Thomas Knudsen i Lolland Kommune har en ambitiøs vision for den fremtidige udvikling og brug af det store tunnelproduktionsområde samt det store baglandsområde ved Rødbyhavn. Et område, der blandt andet rummer verdens største betonelementfabrik og en stor havn.
Når tunnelbygeriet til Tyskland er afsluttet i 2029, skal det store tunnelproduktionsområde ved Rødbyhavn videreudvikles til et industrielt knudepunkt for hele Nordeuropa, der kan skabe mere end 10.000 nye arbejdspladser på Lolland, og styrke Danmarks position i den globale konkurrence om grønne løsninger.
”Det er en gave til Danmark og en investering i Danmarks fremtid,” siger Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen, der ser det som en enestående mulighed, ikke kun for Lolland-Falster, men for hele Danmark. Området ved Rødbyhavn har potentiale til at blive et centralt knudepunkt for den grønne omstilling i Danmark og Nordeuropa.
Det er Lolland Kommune, der har fremlagt en ambitiøs vision for videreudviklingen af det permanente produktionsområde ved Rødbyhavn og planen beskriver en grøn industrihub på 1.000 hektar. Industriparken vil omfatte produktionshaller, tørdokker, oplagspladser og en havn, der kan rumme store virksomheder indenfor offshore havvind, skibsbygning og store offentlige infrastrukturbyggerier.
Folketinget besluttede i 2023 at det store tunnelproduktionsområde og havnen skal bevares og bruges til andre formål, når byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er afsluttet i 2029.
Derfor melder Lolland kommune allerede ud nu, hvordan de ser mulighederne for området. Det samlede tunnelproduktionsområde på 150 hektar ejes af den statslige virksomhed Sund & Bælt, der har ansvaret for områdets fremtidige brug og udvikling. Oplægget fra Lolland Kommune indeholder også et stort areal bag ved tunnelproduktionsområdet.
Sund & Bælt har sat gang i en markedsdialog, hvor de er i gang med at afsøge markedet for mulige operatører, der er interesseret i at drive fabrikken til at producere til andre projekter og til mulige Sund & Bælt-projekter.
”At vinde en koncession af verdens største elementfabrik er selvsagt en stor og meget kompleks opgave. Derfor er det helt afgørende, at vi har en dialog med potentielle aktører, så vi får en forståelse for parternes behov, kompetencer og muligheder. Det gør os i stand til at skabe de helt rigtige rammer for den fremtidige drift og udvikling af fabrikken,” siger Mikkel Hemmingsen, CEO i Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
”Der er et kæmpestort behov for et industriområde og havn af denne størrelse til både den grønne omstilling og fremtidige infrastrukturprojekter. Det er det eneste områder i Danmark, hvor vi kan udvide kapaciteten i en sådan størrelse, der giver plads til at vi kan skabe de arbejdspladser, der kan sikre en grøn omstilling i fremtiden,” siger Thomas Knudsen, kommunaldirektør Lolland Kommune.
Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen lægger stor vægt på, at det er en plan, der er stor lokal opbakning til.
”Vi er meget interesserede i, at området bliver udnyttet til et stort industriområde. Vi befinder os et sted, hvor vi kan se potentialerne, mulighederne og der er pladsen til det. Der bliver brug for det i fremtiden. Den køber vi ind på lokalt, og det håber vi også, at der er andre, der vil være med til,” siger Holger Schou Rasmussen.
Planen beskriver et samlet område på 1.000 hektar, og arealet omfatter både det eksisterende tunnelproduktionsområde og havn, der skal bevares når tunnelbyggeriet er færdigt og tilstødende bagarealer, der i dag benyttes som landbrugsjord.
Visionen fokuserer på at udnytte den industrielle kapacitet, der er i Rødbyhavn til at tiltrække virksomheder inden for grøn omstilling, skibsbygning og infrastrukturprojekter, og dermed skabe et bæredygtigt industrielt knudepunkt, hvor både statslige og private aktører kan drage fordel af de allerede etablerede faciliteter.
”Det er grøn omstilling, vi skal leve af i fremtiden. Området ved Rødbyhavn er det eneste anlæg, der kan udvide kapaciteten til, at vi rent faktisk kan skabe de arbejdspladser, der sikrer at vi kan lave den grønne omstilling i fremtiden. De få andre steder, der findes i Danmark og Nordeuropa er allerede fyldt op, og har ikke kapacitet til mere,” siger Thomas Knudsen.
En rapport fra CIP Fonden slog i foråret fast, at de danske havne ikke har den nødvendige kapacitet til at indfri de danske mål for udbygning af havvind. Den grønne omstilling forudsætter en massiv udbygning af vedvarende energi og samtidig bliver møllerne både større og tungere. Rapporten påpeger at kun få havne i dag kan imødekomme den efterspørgsel, og selv ikke med en opgradering af samtlige danske installationshavne, vil Danmark kunne indfri udbygningsmålsætningerne, da der vil opstå flaskehalse i spidsbelastningsårene omkring 2030.
”Den grønne omstilling risikerer at strande på kajkanten, fordi vi simpelthen ikke er i stand til at udskibe de vindmøller, der skal til for at indfri udbygningsmålene. Det skyldes, at projekterne bliver flere, og møllerne bliver større og tungere. Derfor er der behov for betydelige investeringer i danske havne,” sagde ledende partner i CIP Fonden, Charlotte B. Jepsen, da rapporten udkom tidligere i 2024.
De behov kan Lollands kommende grønne industrihub imødekomme.
”Vores budskab er at, det er godt for Danmark at skabe de grønne arbejdspladser. Hvis de ikke kommer her, er spørgsmålet jo hvor vil I så placere den grønne omstilling? Hvor vil I placere de virksomheder, der skal stå for den grønne omstilling,” spørger Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen.
Visionen er født på Lolland-Falster, men den kan kun realiseres i samarbejde med Regering og Folketing.
”Derfor er vores budskab at vi ikke kan løfte opgaven alene. Det handler både for stat og regionen om at de ser de potentialer, der er i projektet. Det er også derfor, vi forsøger at finde samarbejdspartnere, og vi skal have et folketing og en regering med til at sige, at det er noget, de går fuldt ind i,” siger Holger Schou Rasmussen.
Tunnelforbindelsen til Tyskland skaber en infrastruktur, der giver Lolland-Falster en central placering. Både borgmester og kommunaldirektør forudser at en grøn industrihub og de tusindvis af nye arbejdspladser, vil vende den negative befolkningsudvikling og tiltrække især unge og børnefamilier, der bosætter sig på Lolland-Falster.
Det betyder byggeri af nye boliger, skoler, børnehaver og veje. Måske skal der endda bygges en hel ny bydel ved den nye Rødby station. Det sætter den kommunale økonomi og anlægsramme under pres.
”Jeg vil ønske, at staten og investorer går ind og virkelig trykker på speederen, og siger: Nu sker der noget med virksomheder, der etablerer sig og går i gang. Så kan vi gå til Finansministeren og sige: Vi har altså et problem. Alle de mennesker, der kommer og bosætter sig, de efterspørger skoler, boliger, specielt skoler og daginstitutioner. Det har vi ikke penge til, så hvad skal vi som vækstkommune gøre?,” siger Holger Schou Rasmussen.
Både borgmester og kommunaldirektør er optimistiske omkring mulighederne, men understreger samtidig behovet for handling og samarbejde på tværs af sektorer og politiske niveauer.
”Det er selvfølgelig godt for Lolland, hvis der kommer de mange tusinde arbejdspladser. Vi har en politisk enighed om, at det er det, vi sætter fokus på. Vi skal skabe mulighed for at lave de her arbejdspladser. Men selve rammen, tænkningen og fortællingen, det er der hvor vi hele tiden siger, at det er godt for Danmark. Det er godt for Danmark, at skabe arbejdspladserne indenfor den grønne omstilling,” siger Holger Schou Rasmussen.
Det er store tanker og planer, der tænkes på Lolland-Falster i disse dage. Meget store og højtflyvende vil nogen tænke, men det afviser Holger Schou Rasmussen.
”Alle dem, vi møder, og som har indsigt, siger: Det er ikke urealistisk, hvis der er vilje til det. Det var noget andet, hvis vi stod med en plan, hvor vi lige vil have lavet en havn, der ikke er lavet forvejen, så ville folk synes, vi var langt ude,” siger Holger Schou Rasmussen, Lollands borgmester.
Udgivet
13. november 2024