Bliv klog på tilskudsordninger – sælg din rådgivning

Er du konsulent, ekspert eller rådgiver og lever du af at sælge din viden til virksomheder, så bør du deltage i vores rådgivermøde. Vi får besøg af forretningsudvikler Carsten Holløse fra Erhvervshus Sjælland som giver dig et overblik over de mange tilskudsprogrammer og viser hvor du kan finde mere information.

Du får nyttig viden med hjem omkring de programmer og tilskudsordninger, som dine kunder kan bruge, når de køber ydelser fra dig, helt op til flere 100.000 kr. og ofte 50% af en opgave/projekt. Det er muligt at få tilskud indenfor mange områder, bl.a. strategi, ledelse, salg/markedsføring, ejerskifte, grøn omstilling, digitalisering, eksport og meget mere.

Det er blevet nemmere for virksomheder at søge om disse tilskud og det kan være katalysatoren til at din kunde sætter gang i en opgave, et projekt netop nu, i stedet for at udskyde det.

Kom og høre mere om dine muligheder for at blive kvalificeret som rådgiver.

Carsten Holløse er selv tidligere iværksætter og ejerleder og har også været konsulent, så han kender din hverdag og dine udfordringer. Carsten vil også give nogle gode råd og tips omkring synlighed overfor dine kunder, så du kan øge dit salg af ydelser. Udover at være forretningsudvikler, er Carsten også rådgiver-ambassadør i Erhvervshus Sjælland.

 

 

TID

5. oktober 2022

13:00 - 14:30

STED

Slotsbryggen 16, 4800 Nykøbing F.

Pris

Medlemmer:
Ikke-medlemmer:

Tilmeld