GRATIS TILBUD
Business Lolland-Falster og Dansk Industri Byggeri inviterer til bygge- og anlægskonference på Lolland-Falster.
Vi gentager succesen og inviterer igen til bygge- og anlægskonference på Lolland-Falster – denne gang med fokus på fremtidens medarbejdere, kunder og de strategiske valg, der skal træffes i en branche i forandring.
Der er fortsat høj aktivitet og store investeringer på vej til Lolland-Falster. Nye projekter, kommunale prioriteringer og private investeringer skaber muligheder for lokale virksomheder. På konferencen giver vi et samlet overblik over, hvad der rører sig både her og nu og i de kommende år.
Vi får indsigt i de kommunale bygge- og anlægsprojekter direkte fra borgmestrene i Lolland og Guldborgsund Kommuner, og Business Lolland-Falster præsenterer de investeringer, der kan få betydning for travlheden i branchen.
Men vækst og aktivitet stiller også nye krav. Hvordan tiltrækker og fastholder vi fremtidens medarbejdere? Hvad forventer kunderne i morgen? Og hvordan skal vi som virksomheder positionere os strategisk?
Trendforsker Sonni Bartsch giver os et skarpt og praksisnært indblik i de bevægelser, der former arbejdsmarkedet og kundernes forventninger. Han sætter fokus på værdier, ledelse, generationsforskelle og nye krav til ansvarlighed og kommunikation og giver konkrete perspektiver på, hvordan virksomheder kan omsætte tendenser til handling.
Vi slutter dagen af med netværk og lidt til ganen.
PROGRAM
15.15 Ankomst og netværk
15.30 Velkomst
Business Lolland-Falster og DI Byggeri
15.40 Investeringer på Lolland-Falster
Business Lolland-Falster
16.00 Kommunale bygge- og anlægsprojekter
Borgmester i Lolland Kommune Marie-Louise Brehm Nielsen
og Borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen
16.40 Forventninger fra fremtidens medarbejdere og kunder
Trendforsker Sonni Bartsch
17.00 Panel – hvordan omsætter vi den nye viden i vores virksomheder ift. medarbejdere, kunder og strategi
17.30 Netværk og spisning
18.30 Tak for i dag
TID
8. april 2026
15:15 - 18:30
STED
Scandinavian Impact Sukkerfabrikken 26, Sakskøbing