GRATIS TILBUD
Hvordan bliver du en attraktiv arbejdsplads – også for generation Z
Aldrig før har så mange generationer været på arbejdsmarkedet samtidig. Hvordan får man en attraktiv arbejdsplads både for generation x, y og z? Hvordan skaber man trivsel blandt alle medarbejdere, når generationerne mødes og skal arbejde sammen?
Hvorfor tager yngre medarbejdere ikke selvstændige initiativer – og hvad skal der til for at motivere dem til at tage ansvar i hverdagen? Hvad er baggrunden for, at de har højere sygefravær end ældre medarbejdere – er det fordi de er dovne, eller er der andre ting på spil? Hvilke arbejdspladser er det, de efterspørger? Hvilke former for ledelse efterspørger de? Hvordan får man dem til at arbejde sammen med medarbejdere, der har været i virksomheden i længere tid?
Med afsæt i en introduktion til de generelle kendetegn for Generation Y-Z vil ungdomsforsker Søren Østergaard sætte fokus på, hvordan man som virksomhed kan rumme såvel elever som nye yngre medarbejdere, der ofte har helt andre forventninger til arbejdslivet, end de medarbejdere der har arbejdet i virksomheden gennem længere tid – herunder hvordan man skaber en virksomhedskultur, hvor generationerne gensidigt udfordrer hinanden.
Program
15.30: Velkommen
15.45 Velkommen v. Lise Savic, Business Lolland-Falster og Stine Mortensen, Erhvervshus Sjælland
16.00 – 17.15 Søren Østergaard. ”DE ER ORDENTLIGT ZYGE” – velkommen til generation Z & Y på arbejdsmarkedet
17.30 Tak for i dag
Business Lolland-Falster afholder arrangementet i samarbejde med Erhvervshus Sjælland og Foreningen Vellivs initiativ Attraktive Arbejdspladser
TID
12. september 2024
15:30 - 17:30
STED
Scandinavian Impact Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing