På kurset om den gode MUS får du inspiration til, hvordan du som leder, kan skabe en samtale, som giver mening for dig og medarbejderen – og ikke mindst værdi for virksomheden.
MUS er et årligt ”serviceeftersyn”, hvor du med dine hv-spørgsmål afdækker, om der er overensstemmelse mellem de kompetencer, som medarbejderen har og de kompetencer, som virksomheden får brug for i fremtiden. Om medarbejderen trives, og hvordan lederen bedst motiverer. Under MUS afstemmer I forventninger med hinanden i forhold til samarbejde, udviklingsmuligheder, personalegoder m.v. Kort sagt genforhandler du ”den psykologiske kontrakt” med din medarbejder og tjekker, om der stadig er et godt match – og ikke mindst, hvordan I i fællesskab så fremmer det gode match.
Om underviseren:
I dette kursus har vi flere undervisere på. Det er Jette Nielsen, lektor og udviklingskonsulent på Zealand, som kommer med eksempler på modeller og hv-spørgsmål, som guider lederen igennem MUS – både før, under og efter samtalen. Jette underviser i kommunikation og ledelse på Zealand i Nykøbing F. Jette har undervist lederne fra Hardi i faget ”Coaching og konflikthåndtering”. Under det forløb har lederne lært at bruge de modeller og hv-spørgsmål, som Jette kommer med eksempler på.
Derudover er det Mette Marie Dragsdal, Vice President HR fra Hardi International A/. Hun fortæller om det MUS-koncept, som hun har udviklet og tilpasset til medarbejdergrupperne på Hardi. En leder fra Hardi fortæller ligeledes, hvordan MUS har styrket relationerne til hans medarbejdere og gjort ham klogere på, hvordan han kan tilpasse sin lederstil til den enkelte medarbejder.
Når du har gennemført kurset, vil du have værktøjer der:
Der vil være kaffe og croissant fra kl. 08.15 samt en sandwich to go til frokost.
Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.
Business Lolland-Falster afholder dette kursus i samarbejde med Zealand.
TID
12. september 2023
08:30 - 11:30
STED
Slotsbryggen 16, 4800 Nykøbing F.