Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, hvis du er eller skal være arbejdsmiljørepræsentant eller skal have opdateret din viden inden for området.

I samarbejde med Zealand Erhvervsakademi tilbyder Business Lolland-Falster denne uddannelse.

Hvis du er eller skal være arbejdsmiljørepræsentant, er arbejdsmiljøleder eller blot har en interesse i emnet, kan du nu tage den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse som del af et efter- eller videreuddannelsesforløb på kun fire dage. Kurset er fordelt over to perioder af to dage.

Uddannelsen giver dig redskaber til at styre og forbedre arbejdsmiljøet. Undervisningen giver dig den viden, du har brug for i dit arbejde i arbejdsmiljøorganisationen.

Du vil på forløbet tilegne dig den nyeste viden om arbejdsmiljø, som du kan implementere i din virksomhed, som en del af den daglige drift.

Du vil blandt andet blive klædt på til at kunne påtage dig ansvaret som arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder, så du kan navigere og tage hånd om dine og dine kollegaers behov samt klare hverdagens udfordringer som arbejdsmiljørepræsentant.

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes erfaring, viden og de enkeltes arbejdspladser. Undervisningen tilrettelægges således, at deltagerne kan udveksle erfaringer med arbejdsmiljøopgaverne samt det praktiske arbejde i virksomhederne.

Efter endt undervisning kan du gå til eksamen og få bevis på faget Miljø og Sikkerhed med 5 ECTS point. Du vil få bevis på gennemført lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse.

Målgruppe: Dette kursus henvender sig til nuværende og kommende arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og andre, der har ansvar for eller interesse i arbejdsmiljø i organisationen. Kurset er også relevant for dem, der ønsker at opdatere deres viden om arbejdsmiljø.

Niveau: Kurset er tilrettelagt, så det giver værdi for både nye og erfarne inden for arbejdsmiljøområdet.

Læs mere om kurset og tilmeld dig ved at trykke på TILMELD.

TID

5. november 2025

08:00 - 15:30

STED

Zealand Bispegade 5, Nykøbing F

Pris

Medlemmer:
Ikke-medlemmer:

Tilmeld