Bliv skarp på, hvad platformen kan, og hvad du kan bruge den til!
Rundt regnet bliver der uploadet 100 millioner fotos og videoer hvert døgn på Instagram. Og 25 millioner virksomheder har en profil på Instagram. Du kan derfor godt regne med, at en stor del af din virksomheds målgruppe også er til stede på platformen og bruger den aktivt. Hvis du gerne vil ses og findes af din virksomheds målgruppe, så er Instagram derfor ikke et dårligt sted at starte med digital markedsføring.
Der vil på kurset være fokus på, hvordan du selv med forskellige værktøjer kan bruge Instagram bedre, end I gør i virksomheden i dag. Vi dykker ned i, hvordan Instagram virker – hvad har platformen af særlige funktioner, hvad betyder det hele, og hvordan bruger man det?
Der bliver også tid til at kigge på, hvordan man laver det “gode” opslag med de ”rigtige” billeder eller videoer. Efterfølgende skal vi snakke tendenser, og hvordan man skaber relationer.
Du lærer også hvad det vil sige at tagge, samt hvad hashtags og reels er.
Underviser: Undervisningen varetages af Betina B. Otzen. Hun underviser til daglig i sociale medier, hjemmesider, kundeservice og kommunikation. Når hun deler ud af sine praktiske erfaringer, får du masser af inspiration til din digitale strategi og lærer, hvordan du bedst kommunikerer på sociale medier.
Hvilke emner dækker kurset?
Du vil lære følgende:
Målgruppen for kurset: Kurset er rettet mod alle, der arbejder eller gerne vil arbejde med Instagram som et led i markedsføringen af virksomheden. Hvad enten man allerede er i gang eller er helt nybegynder, så er der masser af gode tips og tricks at hente. Der er en hands-on tilgang til emnet, der gør det muligt at gå hjem og arbejde videre i virksomheden med det lærte.
Kursets niveau: Kurset er åbent for alle og kræver ikke forudgående kendskab til emnet. Det er designet til at være tilgængeligt for både nybegyndere og dem med mere erfaring på området. OBS! Kurset indeholder ikke gennemgang af tekniske opsætninger af Meta Business eller skift fra privat til professionel konto.
Forberedelse: Har man ikke en Instagram-konto, kan det være en god ide at oprette én på forhånd, da det ikke er noget, der er afsat tid til på dagen. Der er dog ingen krav om, at man har lavet noget indhold i form af opslag eller lign. Ønsker man at se sin egen Instagram-konto på en pc, medbringes en sådan. Men det er fuldt muligt kun at medbringe en mobil. Det er ikke alle funktioner, der kan tilgås fra en pc.
Business Lolland-Falster afholder dette kursus i samarbejde med Betina B. Otzen og Scandinavian Impact.
Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.
Der vil være morgenmad fra kl. 8.15 og fuld forplejning hele dagen.
Undervisningen starter kl. 8.30.
TID
26. august 2024
08:15 - 15:00
STED
Sukkerfabrikken 26, Sakskøbing
Pris
Medlemmer: gratis
Ikke-medlemmer: 1495,-kr. ex. moms