GRATIS TILBUD

Iværksættermod: Når viljen vinder – med STATE-stifter Jon Andersen

Inspiration, mod og motivation til dig som iværksætter

Er du iværksætter, ildsjæl eller i gang med at starte virksomhed? Så inviterer vi dig til en helt særlig eftermiddag og aften, hvor du får mulighed for at fylde tanken med ny energi og inspiration til din rejse.

Sammen med Business Lolland-Falster, Erhvervshus Sjælland og Iværksætterdanmark byder vi velkommen til et eksklusivt event med én af Danmarks mest medrivende iværksætterhistorier og et stærkt netværk af ligesindede.

Jon Andersen – Stifter af STATE

Glæd dig til et stærkt og ærligt foredrag med Jon Andersen, strategisk direktør og stifter af STATE – det ultrapopulære brand for funktionelle drikkevarer og proteinbarer med profiler som Caroline Wozniacki og Christian Eriksen som medejere.

Jon tager os med på sin vilde iværksætterrejse, hvor han deler:

  • Hvordan man starter uden erfaring, netværk eller penge
  • Vejen fra idé til millionomsætning og eksport til 13 lande
  • Massiv modgang, stress og det at rejse sig igen og igen
  • En brandingstrategi, der tiltrak milliardærer og sportsstjerner

Et humoristisk, ærligt og højenergisk oplæg fyldt med konkrete indsigter og inspiration.

Lokal iværksætterhistorie

Som optakt til Jon får du også en inspirerende fortælling fra Mark O. Madsen, en lokal iværksætter fra Lolland-Falster, der deler sin rejse, udfordringer og sejre i livet som iværksætter. Mark er OL-sølvvinder i brydning og han er siden hen blevet MMA-promotor, og er præsident af Airtox Dominance Fighting Championship.

Efter oplæggene byder vi på en sandwich og god mulighed for at møde andre iværksættere og dele erfaringer i uformelle rammer.

📌 Praktisk info

Tidspunkt: Torsdag den 4. september 2025, kl. 16.00–18.00
Sted: Business Lolland-Falster, Vækstfabrikken, Slotsbryggen 14, Nykøbing F.
(adresse kan ændres afhængigt af antal deltagere)

Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig
Pladser: Begrænset antal – først til mølle!

TID

4. september 2025

16:00 - 18:00

STED

Slotsbryggen 14, 4800 Nykøbing Falster

Tilmeld