Konference med Lederne

Leder, styrk motivationen hos dig selv og dit team i usikre tider, når vi sammen med Lederne Storstrømmen stiller vi skarpt på trivsel.

En intens og vanskelig periode med bl.a. Corona-nedlukninger, nødberedskaber, tvungen distanceledelse, prisstigninger og generel usikkerhed har de seneste år været ekstra krævende for de fleste ledere.

Oveni dette er mange medarbejdere også påvirket af de selvsamme usikre forhold, hvilket præger trivslen, motivationen og sammenhængskraften i deres teams.

Som leder står du derfor foran en ny stor opgave: Du skal genfinde og øge den indre og ydre motivation og samtidig bidrage til en bæredygtig kultur, hvor medarbejderne trives og leverer – trods de usikre tider.

For at hjælpe dig godt på vej, inviterer Lederne Storstrømmen og Business Lolland-Falster dig til en inspirationsdag med tre gode indlægsholdere, der vil dele deres erfaringer og viden:

Ulrik Wilbek – tidligere landstræner i håndbold, borgmester og forfatter.
Storm Steensgaard – ekspert i mental sundhed og social kapital og forfatter.
Mette Bloch – Danmarks første verdensmester i roning, forfatter og foredragsholder.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Business Lolland-Falster og Lederne Storstrømmen.

Program:

08.00 – 08.30: Registrering
08.30 – 09.00: Brunch og networking
09.00 – 09.15: Introduktion v. facilitator Rie Helmer
09.15 – 10.00: Ledelse og teambuilding – løft i flok og gør en forskel! v. Ulrik Wilbek
10.00 – 10.10: Pause
10.10 – 11.00: Protektor: Lederen som beskytter v. Storm Steensgaard
11.00 – 11.05: Lille pause
11.05 – 11.50: Trivsel? Er det ikke bare noget vi siger? v. Mette Bloch
11.50 – 12.00: Afrunding
12.00 – 12.30: Frokost og networking

Læs mere om oplægsholderne her.

Tid og sted
Dato: 27. oktober 2022
Adresse: GuldBoSund, Vibehaven 500, 4800 Nykøbing Falster
Tilmeldingsfrist: 24. oktober 2022

Vi gør opmærksom på at der tages billeder til sociale medier. Hvis du ikke ønsker at medvirke på disse, gør venligst Business Lolland-Falster opmærksom herpå.

 Med venlig hilsen
Lederne Storstrømmen og Business Lolland-Falster

TID

27. oktober 2022

08:00 - 12:30

STED

GuldBoSund, Vibehaven 500, 4800 Nykøbing F

Pris

Medlemmer:
Ikke-medlemmer:

Tilmeld