To tjenere i restaturant

Krisehåndtering på arbejdspladsen

Værktøjer til forebyggelse og håndtering af kriser og krisereaktioner

Vi reagerer forskelligt i forskellige situationer og på forskellige ting. Vi kender ikke nødvendigvis på forhånd vores egen eller andres reaktion. Det betyder også, at en forholdsvis ubetydelig situation for én, vil opleves større for andre og omvendt. Derfor kan det være vanskeligt at være leder eller medarbejder i en krisesituation.

Der vil på kurset være fokus på, hvem i virksomheden, der kan hjælpe og hvordan, samt hvilken betydning det har for, hvordan den enkelte person reagerer på situationen. Vi vil komme ind på intern og ekstern kommunikation, gruppens og kollegernes rolle, pårørendes rolle, den enkeltes opgave og ledelsens mulighed for at skabe den optimale ramme. I den forbindelse vil vi også komme ind på, hvornår der evt. er behov for psykologhjælp.

Underviser: Undervisningen varetages af Johanne Cecilie Andersen, der er uddannet autoriseret erhvervspsykolog og specialistuddannet arbejds- og organisationspsykolog, samt master i IT-ledelse. Hun arbejder til daglig med ledersparring, kommunikation, udvikling af organisationer samt kriser og krisehåndtering. Hun har 20 års erfaring med at udvikle organisationer, herunder arbejdet med kriser og konflikter.

Hvilke emner dækker kurset?

  • Grundlæggende viden om krisepsykologi
  • Forskellige reaktioner på kriser såsom sygdom, stress, fyringer og ulykker
  • Intern og ekstern kommunikation under kriser
  • Gruppens og pårørendes rolle
  • Ledelsens, arbejdsmiljørepræsentantens og TR’s rolle og ansvar ift. at skabe en støttende ramme

Hvad vil du lære på kurset?

  • Viden om og forståelse for krisereaktioner, herunder akut stressreaktion og langvarig stresstilstand
  • Forståelse for de forskellige roller på arbejdspladsen og muligheder for hjælp
  • Viden om nødvendigheden af psykologhjælp
  • Konkrete værktøjer til krisehåndtering
  • Materiale til at understøtte krisehåndtering på arbejdspladsen

Målgruppen: Kurset er rettet mod alle, der arbejder i et miljø, hvor forståelse for og håndtering af psykiske kriser er relevant. Dette inkluderer ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, HR-personale, sundhedspersonale og generelt ansatte, der ønsker at bidrage positivt til et sundt arbejdsmiljø.

Kursets niveau: Kurset er åbent for alle og kræver ikke forudgående kendskab til emnet. Det er designet til at være tilgængeligt for både nybegyndere og dem med mere erfaring indenfor området.

Forberedelse: Der er ingen forberedelse nødvendig før kurset, og det er ikke nødvendigt at medbringe en pc.

Kurset udbydes i samarbejde med Reflextions og Scandinavian Impact.

Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.

Der vil være let morgenmad og kaffe fra kl. 8.15.
Undervisningen starter kl. 8.30.

TID

28. november 2024

08:15 - 11:30

STED

Sukkerfabrikken 26, Sakskøbing

Pris

Medlemmer: gratis
Ikke-medlemmer: 795 kr. ex. moms

Tilmeld