Ledelse af bæredygtighed – 2-dags kursus

Styrk dine kompetencer til at udvikle din virksomhed i en bæredygtig retning med dette praktisk orienterede kursus.

Vær opmærksom på, at det er et sammenhængende kursus, og du skal have mulighed for at deltage både den 27. april og den 1. juni 2023.

I 2-dages kurset ‘Ledelse af bæredygtighed’ vil du arbejde systematisk og strategisk med bæredygtighed og FN’s verdensmål. Der er en stigende efterspørgsel og pres på, at flere virksomheder indtænker bæredygtighed og FN’s Verdensmål i deres forretning. Mange virksomheder er slet ikke kommet i gang, eller er kun lige startet, og det bliver kun mere aktuelt for hver dag, der går.

Derfor udbyder Business Lolland-Falster sammen med Roskilde Handelsskole et eksklusivt forløb i ‘Ledelse af Bæredygtighed’, så du er bedre rustet til at fremtidssikre din virksomhed. Forløbet udbydes i regi af EU-projektet Femern Fyrtårn.

Kurset vil have fokus på indhold, der er konkret og hands-on. Mellem de to kursusdage vil der være en lille opgave, som skal løses, så sæt gerne et par timer af til det.

Hovedunderviser er Anders Bech Tharsgaard fra rådgiverfirmaet Betha ApS. Anders har beskæftiget sig med rådgivning og undervisning i bæredygtighed i 15 år, i både Danmark og internationalt.

På kurset arbejder du blandt andet med:

  • Bæredygtighedsbegreber
  • FN’s verdensmål
  • Metoder og processer til bæredygtig udvikling i din virksomhed
  • Ledelse af udviklingsprocesser, som fremmer nye tiltag i din virksomhed

Der vil være kaffe/croissant fra kl. 08.15 samt frokost. Undervisningen starter begge dage kl. 8.30.

Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.

Forløbet udbydes i regi af EU-projektet Femern Fyrtårn. For at fremtidssikre det lokale erhvervsliv på Sjælland dækker et tilskud hele virksomhedens deltagergebyr mod at deltagerne underskriver to timesedler, som dokumenterer deltagelse og forberedelse.

TID

27. april 2023

08:15 - 15:00

STED

Slotsbryggen 16, 4800 Nykøbing F.

Pris

Medlemmer: gratis
Ikke-medlemmer: 2.495,-kr. ex. moms

Tilmeld