Mailchimp – Sådan skaber du et engageret nyhedsbrev

Boost din e-mailmarkedsføring og lær at opsætte et nyhedsbrev, som engagerer din målgruppe i programmet Mailchimp.

I en digital verden, hvor e-mails konkurrerer om vores opmærksomhed, er det afgørende at skabe nyhedsbreve, der skiller sig ud og fanger modtageren. Dette kursus, arrangeret i samarbejde med Business Lolland-Falster og Scandinavian Impact, er designet til at hjælpe virksomheder, organisationer og selvstændige med at maksimere effekten af deres nyhedsbreve. Vi gennemgår både opsætning i Mailchimp og strategier inden for copywriting, der fremmer en stærk forbindelse til modtagerne.

Hvilke emner dækker kurset?
Introduktion til Mailchimp.
Design og strukturering af nyhedsbreve for maksimal læsbarhed.
Copywriting-teknikker, der inspirerer og skaber engagement.
Segmentering og målgruppetilpasning i nyhedsbreve.
Analysemuligheder og optimering af nyhedsbreve i Mailchimp.

Hvad vil du lære på kurset?

  • Hvordan du opsætter professionelle og effektive nyhedsbreve i Mailchimp.
  • Vigtige copywriting-teknikker til at skrive fængende indhold.
  • Hvordan du segmenterer din målgruppe for større relevans.
  • Målbarhed og analyser: Optimering af dine nyhedsbreve baseret på data.
  • Praktiske tips og værktøjer til at gøre dine nyhedsbreve mere engagerende.

Målgruppen:
Kurset er relevant for små og mellemstore virksomheder, marketingmedarbejdere og alle andre, der ønsker at styrke deres kommunikation via nyhedsbreve.

Kursets niveau:
Kurset er på begynderniveau. Kurset kræver derfor ingen forudgående erfaring med Mailchimp, men det er en fordel at have kendskab til den målgruppe, som man ønsker at engagere via sine nyhedsbreve.

Underviser:
Undervisningen varetages af Lea Frydendal Hansen, som er uddannet indenfor virksomhedskommunikation og markedsføring fra Syddansk Universitet. Hun arbejder til daglig med annoncering på de sociale medier, copywriting og e-mailmarketing hos PAJOR, og så yder hun også rådgivning til flere små og mellemstore virksomheder.

Forberedelse:
Medbring en bærbar computer. Opret gerne en Mailchimp-konto på forhånd, så vi kan gå direkte i gang. Du opretter en konto her: https://mailchimp.com/pricing/free-details/.
Vi anbefaler, at du starter med at oprette en gratis konto.

Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.

Der vil være morgenmad fra kl. 08.15.
Undervisningen starter kl. 8.30.

TID

21. januar 2025

08:15 - 11:30

STED

Scandinavian Impact Sukkerfabrikken 26, Sakskøbing

Pris

Medlemmer: Gratis
Ikke-medlemmer: 795 kr. ex. moms

Tilmeld