Business Lolland-Falster har fornøjelse af at præsentere Danmarks mest rutinerede USA ekspert kort før valget i USA 5. november.
Jesper Steinmetz er den danske tv-korrespondent der har været længst tid i USA , 13 år. I den periode har han rejst på kryds og tværs af det enorme land, været i samtlige 50 stater og mødt amerikanerne fra alle samfundslag. Lige fra Obama, Trump og Biden i Det Hvide Hus, til hjemløse i en autocamper i Californien. Fra filmstjerner på den røde løber i Hollywood til narkomaner i rendestenen i Kentucky.
Jesper stod og sendte live foran Kongressen 6. januar 2022, hvor han rapporterede og konfronterede demonstranterne da de stormede Kongressen.
Forholdet til USA er vigtigt for danskerne, og mange er fascineret at det store land. Men hver gang vi tror, vi forstår amerikanerne, overrasker og chokerer de os.
Jesper kommer og giver den aktuelle temperatur på “kampen” mellem Kamala Harris og Donald Trump samt kommer med sit bud på, hvordan USA ser ud efter præsidentvalget 5. november.
Program:
16.00 Ankomst og registrering
16.15 Mastertalk med Jesper Steinmetz
17.45 Let anretning og netværk
19.00 Tak for i dag
Vi glæder os til en spændende eftermiddag hos Scandinavian Impact i Sakskøbing.
TID
11. september 2024
16:00 - 19:00
STED
Scandinavian Impact Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing
Pris
Medlemmer:
Ikke-medlemmer: Kun for medlemmer af Business Lolland-Falster