person står på stige og svejser i et stort stykke stål

Produktionsforum 

Produktionsforum henvender sig til produktionschefer og produktionsplanlæggere, der ønsker at styrke deres arbejde med ny teknologi, procesoptimering og effektiv udnyttelse af produktionsudstyr. 

Til næste møde i Produktionsforum Lolland-Falster skal vi besøge René Keilby, ejer og direktør hos LHM Denmark (Strates) i Sakskøbing.

Denne gang retter vi blikket mod et område, der kan få stor betydning for produktionsvirksomheders konkurrenceevne i de kommende år:

”Lights-out Production”

Hvordan får vi mere produktion ud af de maskiner og investeringer, vi allerede har – også når medarbejderne er gået hjem?

Lights-out Production handler om at automatisere hele eller dele af produktionen, så maskiner og processer kan fortsætte med minimal eller ingen bemanding – eksempelvis om aftenen og natten.

Potentialet er interessant. Flere produktionstimer kan give bedre udnyttelse af kostbart produktionsudstyr og større kapacitet uden nødvendigvis at investere i flere maskiner. Samtidig kan automatisering reducere behovet for bemanding på rutineprægede processer, skabe mere ensartet kvalitet og frigøre medarbejdernes tid til de opgaver, hvor deres kompetencer skaber størst værdi.

Det kan dermed både være et spørgsmål om produktivitet og økonomi – men også om at håndtere den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som flere virksomheder i Produktionsforum oplever.

Men hvad kræver det i praksis? Hvor begynder man, hvilke processer egner sig – og hvornår giver investeringen økonomisk mening?

Det skal vi se og høre meget mere om hos LHM Denmark, hvor vi får mulighed for at komme tæt på produktionen og dele erfaringer om mulighederne og udfordringerne ved at bevæge sig mod en mere automatiseret produktion.

Agenda

  • Velkomst
  • Kort præsentation af deltagere – bordet rundt
  • Opfølgning fra seneste møde og aktuelle emner i Produktionsforum

Dagens tema:

”Lights-out Production” v/René og Thomas

  • Præsentation af LHM Denmark og deres produktion
  • Erfaringer med automatisering og Lights-out Production
  • Hvad kræver det teknisk og organisatorisk?
  • Produktionsmæssige og økonomiske gevinster – hvor ligger potentialet?
  • Rundvisning i produktionen
  • Dialog, erfaringsudveksling og netværk
  • Aktuelle udfordringer og muligheder blandt virksomhederne
  • Eventuelt og næste møde i Produktionsforum

For yderligere information kontakt forretningsudvikler Claus Wede på cw@businesslf.dk

TID

29. oktober 2026

13:30 - 16:00

STED

LHM Denmark - Strates

Pris

Medlemmer: Gratis
Ikke-medlemmer: Kun for medlemmer