Tilbage til oversigten

Frimann Biler modtager Lolland-Falsters Erhvervspris 2022

Ved prisfest på Nykøbing F. Teater den 3. november fik Frimann Biler A/S overrakt Lolland-Falsters Erhvervspris 2022.

Siden opstarten i 1984 har Frimann Biler ekspanderet flere gange. Både med antallet af bilhuse på Lolland-Falster og med antallet af bilmærker.

Med en omsætning på lige knap 243 millioner kroner i seneste regnskabsår er Frimann Biler A/S i dag Lolland-Falsters største bilforhandler og beskæftiger 80 ansatte fordelt på tre bilhuse i Nykøbing, et i Maribo og Lakcentrum A/S, som Frimann Biler A/S ejer sammen med Autohuset.

Bilhusene rummer mærkerne Toyota, Citroën, Opel, Hyundai, Fiat og Jeep.

Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune, og Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune, overrakte prisen sammen med Ingolf Stenstrup Larsen, områdedirektør for erhverv hos Nordea på Lolland-Falster.

Frimann Biler har udviklet sig på imponerende vis og med flot og robust vækst. Virksomheden har en klar og bæredygtig profil og arbejder positivt og konstruktivt med omverdenen. Frimann Biler blev også rost for sit sociale ansvar, målsætningen er, at 20 procent af medarbejderstaben er lærlinge.

Det er vigtigt at anerkende virksomheder, som vækster og tager et socialt ansvar og gøre noget i forhold til bæredygtighed og grøn omstilling. Det er en enorm vigtig pris, for vi skal huske at stoppe op og rose dem, som faktisk gør det rigtig godt, sagde Simon Hansen.

Fem lokale virksomheder var i år nomineret til erhvervsprisen, ud over Frimann Biler var det: MSE Entreprise A/S, Halstedhus Efterskole, Rask El-Service ApS og Granby Pack A/S.

Årets Iværksætterpris gik til Bayo.S Skruefundamenter.

Ovenstående er et uddrag – læs hele artiklen i Lolland-Falsters Folketidende.

Udgivet

4. november 2022