Udgivet
12. oktober 2025
Tilbage til oversigten
Han dyrker fremtiden – uden at slide jorden op
Landmand Peter Friderichsen fra Gammelgaard på Lolland har omlagt til regenerativt landbrug – en metode, der både styrker jorden, reducerer CO₂-udslippet og forbedrer økonomien. Gammelgaard er nomineret til Lolland-Falsters Erhvervspris 2025.
Hos landmand Peter Friderichsen på Gammelgaard ved Søllested ser hverdagen markant anderledes ud end for 10 år siden. Han har nemlig omlagt til regenerativt landbrug, og det har givet gode resultater, både for naturen og for økonomien – så gode, at han nu er nomineret til Lolland-Falsters Erhvervspris 2025.
“Det er en del af den fremtid, jeg tror, vi kommer til at se meget mere af.”
Sådan beskriver Peter Friderichsen selv sit skifte fra konventionelt til regenerativt landbrug.
På Gammelgaard ser han nu resultaterne af omlægningen, og de er positive i mere end én forstand:
“Helt skåret ind til benet, er det et system, der kan levere på nogle væsentlige parametre. Jeg kan fastholde omsætningen, samtidig med at jeg har et væsentligt sparet tidsforbrug i marken, altså mandetimer og maskintimer,” siger landmand Peter Friderichsen.
Binder kulstof i jorden
Regenerativt landbrug handler om at lade jorden være uforstyrret eller kun forstyrre den i minimal grad. Hvor konventionelt landbrug ville pløje og bearbejde jorden, lader man i det regenerative landbrug jorden være og efterlader i stedet rester af afgrøder eller afklip på markerne, så det kan blive til ny, næringsrig muld.
På den måde er der en meget synlig forskel på Gammelgaards marker før og nu. Men der er en mening med det, understreger Peter Friderichsen:
“Når vi forstyrrer jorden minimalt, får vi en markant opnormering af biller, springhaler og regnorme i jorden. De laver den bearbejdning af jorden, som gør, at vi ikke behøver at bruge maskinerne. Det sker ikke over natten, men tager nogle år.”
En anden fordel ved det regenerative landbrug er ifølge Peter Friderichsen jordens evne til at binde kulstof. Det organiske materiale, som nedbrydes i på overfladen af markerne, binder kulstof i jorden og frigiver dermed mindre CO2 til atmosfæren.
“For nogle år siden var der ingen der troede på det. Der var endda nogle, der kaldte det varm luft. Men nu er vi der, hvor vi har data på, at der faktisk bliver lagret kulstof i jorden, og at jorden bliver mere frugtbar,” siger landmand Peter Friderichsen.
Lavere input, samme output
Ved første øjekast er der måske ikke den store vækst at se i Gammelgaards regnskaber. De viser nemlig, at omsætningen er den samme som før omlægningen. Til gengæld ser omkostningerne helt anderledes ud nu, forklarer Peter Friderichsen:
“Vi skal bruge færre maskiner, mindre traktorer med færre hestekræfter og markant mindre brændstof. Vi sparer på tid, ressourcer, olie, maskiner og CO2-udslip på én og samme tid.”
På den måde har de økonomiske resultater fulgt de bæredygtighedsmæssige. For Peter Friderichsen handler det dog ikke om økonomisk vækst.
“Hvis vi gik ud i marken og målte på kulstofindholdet og frugtbarheden i jorden, ville vi have en stor vækst der. Min jord er stærkere og bedre. Der ligger en værdi i det, for med bedre jord følger sundere afgrøder.”
Selvom økonomisk vækst ikke er formålet, ser han et stort økonomisk potentiale i det regenerative landbrug. Bankerne bliver nemlig mere og mere interesserede i at lave bæredygtige investeringer, og derfor kan det være nemmere at finde finansiering til regenerative landbrug fremover.
En hård opgave – men det hele værd
Det har været en lang og krævende proces at nå til det sted, Gammelgaard er nu, fortæller Peter Friderichsen. Det var ikke en omlægning fra den ene dag til den anden, men en gradvis forandring, tilføjer han og oplister milepælene:
“I 2011 begyndte vi at lade halmen ligge på jorden. I 2015 pløjede vi den sidste hektar. Og i 2019 såede vi for første gang direkte på den komposterede overflademuld.”
For andre landmand vil processen højst sandsynligt se anderledes ud, forklarer han, for ikke to landbrug og ikke to marker er ens. Derfor er det svært at sige, at sådan her er det at omlægge til regenerativt landbrug.
“Vi har tidligere brændt halm af på markerne, ligesom så mange andre har gjort. Vi havde haft mange sukkerroer og havde lavet strukturskader på jorden ved at køre på jorden med mange tunge maskiner, så den blev presset sammen. Så det var ikke et særligt sjovt sted, vi startede. Det var en hård opgave. Men det kan lade sig gøre.”
For Peter Friderichsen har det været meningsfuldt at omlægge til regenerativt landbrug, for han mener, at landbruget kan gøre en positiv forskel med det:
“Det giver mening for mig, fordi vi har en hel samfundsdebat, der kører, hvor miljø, klima og kulstofbinding fylder noget. Der kan vi gøre en positiv forskel i landbruget – og det kan det regenerative landbrug hjælpe os med.