Grøn gasledning til Lolland-Falster skaber milliardinvesteringer og grønt laboratorium | Business Lolland-Falster
Tilbage til oversigten

Grøn gasledning til Lolland-Falster skaber milliardinvesteringer og grønt laboratorium

Grønne erhvervsinvesteringer for over seks mia. kr. er strømmet ind over landsdelen. Lolland-Falster overrasker med så stor en biogasproduktion, at der ikke bliver behov for naturgas i landsdelen.

Det er blevet en langt bedre forretning end hidtil antaget at etablere en rørledning, der kobler Lolland-Falster på det danske gasnet. Siden beslutningen om etableringen blev taget i begyndelsen af sidste år, er der planlagt for over 6 mia. kr. private investeringer i nye grønne virksomheder på Lolland-Falster med en beskæftigelseseffekt på over 420 job.

“Med dagens gaspriser har den planlagte biogasproduktion på Lolland-Falster en årlig værdi på knap 3 mia. kr. Lidt forsimplet sagt, svarer den direkte værdiskabelse af rørledningen i løbet af blot et halvt år, til anlægsomkostningerne,” siger investeringschef Steffen Lund fra Business Lolland-Falster. Den planlagte biogasproduktion er så stor, at landsdelen ikke blot bliver selvforsynende med grøn gas, men også kan sende biogas ind i det nationale gasnet og dermed bidrage til at fortrænge naturgassen i det nationale forsyningsnet.

Vindmølle-pioner udpeger Lolland-Falster

Erhvervsorganisationen fra Lolland-Falster afholdt fredag den 16. september en konference med deltagelse af en række af de erhvervsfolk, der som en direkte konsekvens af den kommende rørledning har valgt at etablere virksomhed på Lolland-Falster. Desuden deltog forskere og eksperter fra bl.a. DTU, RUC, Brintbranchen, Biogas Danmark samt Klima-, Energi-, og Forsyningsminister Dan Jørgensen.

Henrik Stiesdal, der er kendt som en af fadderne til det danske vindmølleeventyr og bærer tilnavnet “Mr. Wind Power”, indledte konferencen med, hvad der trods hans rolige stemmeføring var, en veritabel brandtale:

“Der er masser af sol og vind rundt omkring i verden og masser af egne med overskud af bioressourcer. Men man mangler simpelthen opskrifter på, hvordan man sætter de forskellige byggeklodser i system. Man kunne ønske sig, at man havde et velafgrænset område med stort overskud af vedvarende energi, et almindeligt elnet, et overskud af af bioressourcer samt virksomheder, som ikke bare kan elektrificeres. For her ville man kunne afprøve byggeklodserne og de systemer, der kombinerer dem. Så kunne andre lande få overblik over, hvordan man gør, og hvad det koster. Lolland-Falster er faktisk sådan et sted, hvor nye byggeklodser og systemer kunne blive afprøvet. Det er ikke nok, at vi udvikler bedre og bedre vindmøller. Det er ikke nok med komponenter, vi skal også lave systemer. Vi har muligheden og dermed også forpligtelsen over for verden”.

Danmarks første hvederaffinaderi

På konferencen var der blandt oplæg fra Hveiti Ingredients, som etablerer Danmarks første hvederaffinaderi på Lolland-Falster. Hvert år sendes ifølge virksomheden ca. en million tons dansk dyrket hvede til udlandet til foderproduktion eller fremstilling af bioethanol. I stedet for at se dansk hvede forsvinde ud af fødevare-værdikæden vil Hveiti Ingredients raffinere hvedekerner og omdanne dem til glutenprotein samt biopolymer, som er et biologisk alternativ til plast.

Virksomhedens Director, Kristian Bennetsen fortalte, hvordan Hveiti Ingredients anskuer Lolland-Falster som en hub af grønne teknologier som fx. vindmøllestrøm, Power-to-X og biogas.
“Hele hub’et her gør, at det er super attraktivt for os at være en del af det. Og vi byder selv ind i den symbiose. Jeg kigger meget ind i, hvad bliver der skabt af rest-strømme, vi kan udnytte fra hinanden,” sagde Kristian Bennetsen, der understregede, at biogas var en forudsætning for virksomhedens drift.

Grøn acceleration

“Vi har arbejdet i flere år for at tiltrække grønne virksomheder til Lolland og Guldborgsund Kommuner, og der er ingen tvivl om, at den kommende tilkobling til Danmarks gasnet gør en enorm forskel. Det gælder både for de virksomheder, der har bidraget med arbejdskraft og vækst til landsdelen i mange år, og som ønsker at blive en del af den grønne omstilling. Men det gælder altså i høj grad også for de virksomheder, som har ledt efter et område, som har alle de ressourcer, Lolland-Falster har, inklusiv biogas. De melder nu deres ankomst og deres lyst til at bidrage i noget, der er større end dem selv,” siger Steffen Lund.

Klima-, Energi-, og Forsyningsminister Dan Jørgensen opsummerede med blot en enkelt sætning i sit indlæg konferencens tema. Han bad publikum om at tænke tilbage på, hvordan de tidlige investeringer i vindmølleenergien blev mødt af kritik og vantro, fordi det dengang forståeligt nok kunne være svært at se, hvor den nye teknologi skulle føre hen.

“Vi er nødt til at tage de første skridt for at kunne tage de sidste,” sagde ministeren.

En unik mulighed

I konferencens paneldebat blev der udvekslet viden og erfaring mellem de deltagende eksperter, forskere, virksomhedsejere og iværksættere. Her kom det også frem, at det er en udfordring i sig selv at skabe en bredere offentlig forståelse for de undertiden meget tekniske processer, der er en del af den grønne omstilling. Ifølge Henrik Stiesdals afsluttende ord er der dog grund til optimisme:

“De ord, jeg hører i den samtale, vi har haft i dag. Dem hører jeg ingen andre steder i verden. Og jeg kommer en del rundt. Jeg hører ingen andre, der med samme tyngde kan snakke om måder, vi kan kombinere systemer på”.

Udgivet

19. september 2022