Tilbage til oversigten

Nyt kapitel på Nakskov Havn

Rigtig mange nakskovitter var mødt frem, da den nyrenoverede Havnebygning og Honnørkajen blev indviet. Byens historiske vartegn har fået nyt liv og skal være med til at skabe fællesskab, oplevelser og aktivitet på havnen. Samtidig står bygningen som et synligt bevis på den forandring, Nakskov gennemgår.

Vinden tager fat i talepapirerne foran Havnebygningen. På den modsatte side af havneløbet fortsætter arbejdet på den aktive erhvervshavn, og indimellem må talerne hæve stemmen for at trænge igennem lyden fra maskinerne.

Det passer næsten for godt til anledningen.

For det er netop mødet mellem den levende industrihavn, byens historie og nye aktiviteter, der er kernen i forvandlingen af Havnebygningen og Honnørkajen.

Foran den historiske bygning står flere hundrede mennesker tæt. Da dørene senere bliver åbnet, strækker køen sig langs facaden. Nakskovitterne er kommet for at se resultatet af en renovering, der har været flere år undervejs.

Smilene, nysgerrigheden og stoltheden er tydelige.

Nyt samlingspunkt

Havnebygningen blev opført i 1915 og var i mange år et centralt omdrejningspunkt for handel, søfart og havneadministration. Her mødte havnearbejderne ind, og her blev varer, gods og maskiner håndteret.

Med tiden flyttede en stor del af havnens aktivitet til den modsatte side af havneløbet. Bygningen mistede sin oprindelige funktion og stod tilbage som et markant, men stadig mere slidt vartegn.

Ved indvielsen beskrev Alette Mærsk McKinney Sørensen fra A.P. Møller Fonden den forandring, der nu er sket:

”Hvor der før lå en træt kaj og Havnebygning, er alt nu forvandlet. I dag står vi ved en indbydende Honnørkaj og en stolt Havnebygning fuld af sjæl, som favner fortiden og imødekommer nutiden,” sagde Alette Mærsk McKinney Sørensen, A.P. Møller Fonden i talen ved indvielsen.

Renoveringen er muliggjort gennem en bevilling på 50 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Havnebygningen er ført tilbage til sit oprindelige arkitektoniske udtryk. De karakteristiske blå porte, de røde tegltage, lanternen og uret er bevaret, mens bygningen samtidig har fået nye funktioner.

Den rummer nu turistinformation, Museum Lolland-Falster med udstillingen Fjord, lokaler til foreningslivet samt café og restaurant.

Efter indvielsen glædede Alette Mærsk McKinney Sørensen sig især over, at respekten for bygningens historie går hånd i hånd med nye aktiviteter:

”Jeg er rigtig glad for, at bygningen er bevaret og ført tilbage til sit oprindelige udseende. Samtidig kan man mærke den lokale gnist og lysten til at skabe noget sammen. Det er netop den form for lokalt engagement, vi lægger stor vægt på,” siger Alette Mærsk McKinney Sørensen, A.P. Møller Fonden.

Forandring med udgangspunkt i historien

Renoveringen af Havnebygningen er en del af den langsigtede udvikling gennem partnerskabet Nakskov 2030.

Udgangspunktet har været, at Nakskov rummer kvaliteter, som mange andre byer misunder: en velbevaret historisk bymidte, en aktiv erhvervshavn og en fjord, der strækker sig helt ind til byens centrum.

Forandringen handler derfor ikke om at gøre Nakskov til noget andet. Den handler om at tage udgangspunkt i det, byen allerede er, og skabe nye muligheder omkring de eksisterende kvaliteter.

Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen ser Havnebygningen og Honnørkajen som et vigtigt led i arbejdet med at styrke Nakskov som hovedby, bosætningsby og destination:

”Nakskov har en fremtid som en attraktiv hovedby på Lolland, men den fremtid kræver forandring. Vi skal styrke økonomien gennem turisme og oplevelsesøkonomi og gøre byen mere attraktiv gennem investeringer i vores fælles rum,” sagde Marie-Louise Brehm Nielsen, borgmester i Lolland Kommune.

Det nye havnemiljø skal ikke konkurrere med erhvervshavnen. Tværtimod er udsigten til skibene, virksomhederne og den daglige aktivitet en væsentlig del af oplevelsen.

Fra Honnørkajen kan besøgende følge arbejdet på havnen, se ud over fjorden eller gå indenfor i den historiske bygning. Det skaber et sted, hvor industri, kulturhistorie, turisme og hverdagsliv mødes.

Rammerne skal fyldes med liv

Byggeriet er afsluttet, men arbejdet med stedet er kun lige begyndt.

For den afgørende prøve bliver, om Havnebygningen og Honnørkajen bliver en naturlig del af nakskovitternes hverdag. Om mennesker mødes her, om foreningerne tager lokalerne i brug, og om gæster får lyst til at blive lidt længere i byen.

Det ansvar ligger ikke alene hos kommunen eller de fonde, der har bidraget til projektet, understregede Marie-Louise Brehm Nielsen:

”Når vi omdanner bygninger og pladser, skaber vi nye rammer for liv og aktiviteter. Men det er byens borgere, foreninger og øvrige aktører, der skal fylde rammerne ud og skabe livet,” sagde Marie-Louise Brehm Nielsen, borgmester i Lolland Kommune

Interessen ved indvielsen tyder på, at nakskovitterne er klar til at tage stedet til sig. Allerede før den officielle åbning har Honnørkajen dannet ramme om koncerter og DM i fyrværkeri.

Borgmesterens håb er, at området bliver et naturligt stop i byen. Et sted, hvor man nyder udsigten over fjorden, spiser, mødes og bliver klogere på Nakskov og byens historie.

Debat er engagement

Udviklingen af Nakskov har ikke været uden diskussioner.

Både omdannelsen af Havnebygningen og andre projekter under Nakskov 2030 har gennem årene skabt debat. Der har været forskellige syn på arkitektur, indhold og prioriteringer.

For Realdanias filantropidirektør Stina Lea Jacobi er debatten ikke nødvendigvis et problem. Hun har fulgt arbejdet i Nakskov siden de første møder i 2017 og ser diskussionerne som et udtryk for, at mange føler et stærkt ejerskab til byen:

”Når der sker forandringer de steder, vi bor og holder af, kan bølgerne godt gå højt. Det er sundt, for det viser, at byen betyder noget, at mange følger med, og at mange gerne vil være med til at præge udviklingen,” sagde Stina Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.

Ifølge Stina Lea Jacobi er det lokale engagement en væsentlig del af forklaringen på, at forandringerne nu kan ses og mærkes.

Borgere, bygningsejere, virksomheder og politikere har ikke kun bidraget med ord. De har investeret tid, kræfter og penge i udviklingen. Samtidig er tomme bygninger blevet sat i stand, og flere af byens centrale rum har fået et løft.

”I Nakskov mærker man i dag en by, hvor mange bygninger er blevet sat fint i stand, hvor byrummene er blevet smukkere, og hvor der er en ny energi. Ikke alt er færdigt, og ikke alt er perfekt. Men man mærker den positive forandring,” sagde Stina Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania.

.