Tilbage til oversigten

International klimaløsning spirer frem på Lolland-Falster

Det lovende internationale cleantech-startup Bio Clean Carbon med adresse i Nykøbing F. er på vej med banebrydende løsning, hvor bakterier renser spildevandet, fjerner CO2 og laver biokul. Teknologien testes i Nakskov med positive resultater.

Tankene med det grønne vand på renseanlægget i Nakskov rummer måske løsningen på hvordan vi fjerner CO2 fra atmosfæren, fjerner næringsstoffer fra spildevandet og laver gødning til landbruget.

På en og samme tid.

Det grønne vand er spildevand, der er under rensning på en ny og banebrydende måde, hvor det er fototrofe bakterier, der gør arbejdet. Bag pilotforsøget hos Lolland Forsyning står Bio Clean Carbon, der er et lovende internationalt cleantech-startup med base i Business Lolland-Falsters udviklingsmiljø på Slotsbryggen i Nykøbing F.

Virksomheden er stiftet af danske Anne Karina Filt Asbjørn og schweiziske Mine Uran.

”Vores forsøg i Nakskov viser, at det virker og vi kan reducere både vandforurening og klimaaftryk på én gang,” siger Anne Karina Filt Asbjørn, medstifter af Bio Clean Carbon.

Bio Clean Carbon er i fuld gang med at udvikle en billig og effektiv metode til rensning af spildevand, der samtidig fungerer som en klimaløsning. Teknologien fjerner fosfat og ammonium fra spildevandet og indfanger samtidig kuldioxid fra atmosfæren med en effektivitet, der er op til syv gange højere end normale alger.

Når spildevandet er renset, bliver biomassen høstet og de kan genanvendes til biogas eller omdannes til biokul, der er et næringsrigt materiale, der forbedrer jordens sundhed og fungerer som bæredygtig gødning.

”Der er et stort potentiale i vores teknologi. Resultaterne fra pilotforsøgene er bedre end forventet, og vi er positivt overrasket over hvor effektivt bakterierne renser spildevandet og optager CO2,” siger Anne Karina Filt Asbjørn, medstifter af Bio Clean Carbon.

Business Lolland-Falster i ryggen

Bio Clean Carbon har etableret kontor i Business Lolland-Falsters startup miljø på Slotsbryggen i Nykøbing F., og har fået stor hjælp gennem hele processen af forretningsudvikler og projektleder Annette Løttrup-Moore fra Business Lolland-Falster.

“Det er en meget spændende løsning på et samfundsproblem, der ellers kan synes uløseligt. Potentialet i Bio Clean Carbons teknologi var tydelig for os fra starten og ikke mindst i forhold til lokale virksomheder og forsyningsselskaber, ser vi et stort potentiale,” siger Annette Løttrup-Moore.

Business Lolland-Falster har hjulpet Bio Clean Carbon med at etablere sig på Lolland-Falster med CVR-nummer og kontor i Nykøbing, og skabe kontakt til lokale samarbejdspartnere som Lolland Forsyning og Nordzucker.

”Vi hjælper dem desuden med fondsansøgninger med henblik på, at de kan etablere et fuldskalaforsøg på Lolland-Falster,” siger Annette Løttrup-Moore.

Bakterie gør arbejdet

Og hvad er det så, Bio Clean Carbon gør. De har udviklet en løsning, der renser spildevand og indfanger kulstof i ét samlet system ved hjælp af såkaldte cyanobakterier, som effektivt optager CO₂ samt næringsstofferne fosfot og ammonium direkte fra spildevandet.

Men et er laboratorieforsøg i lukkede miljøer. Noget andet er om det virker i stor skala og under åben himmel, hvor vejret hele tiden skifter. Det er blevet testet hos både Nordic Sugar i Nakskov og på Lolland Forsynings renseanlæg i Nakskov i 2025.

Henrik Sløk Hasselby er afdelingsleder hos Lolland Forsyning med ansvar for renseanlæggene. De valgte at gå med i pilotforsøget, fordi de synes, det er en meget spændende teknologi.

”Vi var nysgerrige og interesserede i om vi kan rense spildevandet på andre måder end vi gør i dag. Resultatet er meget overbevisende, og teknologien var mere effektiv end forventet. Spildevandet var renset lige så godt som vi gør det i dag på konventionel måde,” siger Henrik Sløk Hasselby.

Opskalering lykkedes

Gennem efteråret blev forsøget gradvist skaleret op fra først 250 ml spildevand for at ende med en tank med 1000 liter spildevand, der blev testet med Cyano bakterien. Først var det afgørende at finde ud af om bakterien kunne gro i spildevandet. Det kunne de godt. Dernæst var det opskaleringen, og til slut om bakterien kunne klare sig ved lavere temperaturer og mindre sollys.

Resultater fra forsøgene hos Lolland Forsyning viser ifølge Bio Clean Carbon at, 100 procent af ammonium, 90 procent af fosfatet var fjernet fra spildevandet samt at biomassens indhold af PFAS og tungmetaller var under de tilladte grænseværdier og at CO2 var fjernet fra atmosfæren.

”Vi har haft et godt samarbejde med Lolland Forsyning, der har lagt et stort arbejde i det for at hjælpe os med pilotforsøgene. Det har været meget succesfulde pilotforsøg,” siger Anne Karina Filt Asbjørn.

Klarer det kolde klima

Og så er der det med klimaet. Det kølige nordiske klima er normalt ikke noget for Cyano bakterien, men det har vist sig, at den er meget tilpasningsdygtig og er muteret til at kunne gro i koldere og koldere miljø.

Det var Mine Uran, der fik ideen til at arbejde med Cyano bakterien. Kernen i Bio Clean Carbons teknologi er en naturbaseret proces, hvor særligt udvalgte cyanobakterier dyrkes i spildevand og bliver til biomasse, der er effektive kulstoffangere og næringsstofopsamlere.

Ifølge Bio Clean Carbon kan deres teknologi indfange op til syv gange mere CO₂ end traditionelle algebaserede løsninger, samtidig med at den fjerner næringsstoffer og tungmetaller fra spildevandet.

Normalt trives Cyano bakterien bedst i varmt klima, men friske resultater fra pilotforsøget i Nakskov er godt nyt for Bio Clean Carbon.

”Den tvinger sig til at overleve, og det har været overvældende at se, at den har klaret den kolde vinter i Danmark og overlevet. Det er en stor succes,” siger Mine Uran, medstifter af Bio Clean Carbon.

Hos Lolland Forsyning er Henrik Sløk Hasselby overrasket over at det virkede så godt, og at algeteknologien er udviklet så godt.

”Hvis det lykkes med teknologien, er det forholdsvis nemt at arbejde med,” siger Henrik Sløk Hasselby.

Potentialet er stort, og arbejdet på Lolland har vakt international opmærksomhed. Da Business Lolland-Falster talte med Mine Uran var hun på vej til World Economic Forum i Davos for at tale om nye måder at lave CO2 fangst på.

”Vi skal lave flere pilotforsøg i 2026, hvor vi skal arbejde yderligere med biomassen og udviklingen af biokul,” siger Anne Karina Filt Asbjørn.

Fakta om processen