Tilbage til oversigten

Morgennetværk hos Korphus i Maribo

Korphus (Kroppens hus) i Maribo er en virksomhed, der fylder – både fysisk og menneskeligt. Med egen ridehal, store udearealer, folde, stier og omkring 30 heste er rammerne markante. Business Lolland-Falsters medlemmer har været på besøg.

De fleste har kørt forbi stedet gennem årene og tænkt: Hvad foregår der egentlig derinde?
Torsdag morgen fik 30 medlemmer af Business Lolland-Falster svaret, da vi besøgte Korphus i Maribo og blev taget imod af indehaver Kiki Boserup.

Kiki Boserup.

Korphus (Kroppens hus) er en virksomhed, der fylder – både fysisk og menneskeligt. Med egen ridehal, store udearealer, folde, stier og omkring 30 heste er rammerne markante. Men det er menneskerne, der gør stedet særligt. Hver uge kommer mere end 200 børn og voksne her for at træne, genoptræne og finde ro i krop og nervesystem. I dag er Korphus en arbejdsplads med omkring 30 ansatte og mange forskellige fagligheder samlet ét sted fra ridefysioterapi og behandling til træning, åndedræt og sundhed samt det seneste nye med isbad og sauna.

Et gennemgående træk i fortællingen er Kiki Boserups såkaldte “popcorn-hjerne” hvor der hele tiden popper nye ideer frem, fordi hun har en konstant trang til at udvikle, udfordre og finde på nyt. Korphus har aldrig stået stille. Nye tilbud, nye fagligheder og nye måder at tænke sundhed og forretning på er løbende kommet til, drevet af nysgerrighed, mod og lysten til at skabe endnu bedre rammer for både brugere og medarbejdere.

Historien om Korphus er også historien om, hvordan en idé kan vokse sig stor, når man tør tænke langsigtet. Fra de første samtaler og planlægningsår til opbygningen af et helt særligt sted på bar mark har Business Lolland-Falster været en fast sparringspartner. Gennem rådgivning, idéudvikling og løbende dialog om forretning, vækst og nye muligheder har samarbejdet været med til at understøtte rejsen fra iværksætterdrøm til en veletableret virksomhed, der i dag har stor betydning – både lokalt og regionalt.

Tak til Kiki Boserup og Korphus for at åbne dørene og dele både fortællingen, ambitionerne og virkeligheden bag en virksomhed, der på alle måder er vokset ud over det sædvanlige.sin rolle, som en af områdets førende glasleverandører.

Udgivet

18. februar 2026