Udgivet
4. juni 2026
Lolland-Falster satte i 2025 ny rekord i antallet af overnatninger. I alt blev der registreret 2.250.217 overnatninger mod 2.215.729 i 2024.
Det svarer til en vækst på 1,6%.
”Vi er glade for den nye overnatningsrekord, der viser at turisterne gerne vil Lolland-Falster. Vi har et stort potentiale, og vi skal fortsætte det målrettede arbejde med at omsætte det til vækst, siger Lindy Kjøller, destinationschef i Visit Lolland-Falster.
Det er især de udenlandske turister, der står bag væksten i 2025.

Særligt de klassiske nærmarkeder som Tyskland viser fremgang, og også andre udenlandske gæster bidrager positivt til udviklingen. Samtidig er der enkelte markeder, hvor antallet af overnatninger falder, men uden at det ændrer det samlede billede: Det er udlandet, der løfter tallene.
Til gengæld går udviklingen den modsatte vej for de danske turister, hvor antallet af overnatninger falder i 2025.
”Vi kan se, at antallet af danske turister falder, og det er noget, vi tager seriøst. Det er en national tendens, og vii skal gøre os mere umage for at tiltrække danskerne blandt andet gennem en stærkere og tydeligere profilering af Lolland-Falster som feriemål,” siger Lindy Kjøller.
FAKTA: Overnatninger på Lolland-Falster 2025
Rekord: 2.250.217 overnatninger i 2025
Vækst drives af: Tyskland (+32.730)
Udfordring: Danske overnatninger falder (-1,2 %)
Udgivet
4. juni 2026