Udgivet
25. maj 2023
Foreningen Business Lolland-Falster har fået 12 nye medlemmer af repræsentantskabet. Det skete onsdag eftermiddag, da der var generalforsamling i Foreningen Business Lolland-Falster.
Rikke Cora, partner i ETN Arkitekter, blev ved det efterfølgende repræsentantskabsmøde valgt som nyt medlem af bestyrelsen for Foreningen Business Lolland-Falster. Hun overtog en ledig plads i bestyrelsen.
Bestyrelsen for Business Lolland-Falster ser herefter således ud:
Formand Kim Rahbek Hansen, næstformand Stine Grønnemose, Alfa Laval, Martin Skibsted, Saxkjøbing Sukkerfabrik, Anne-Mette Elsborg, PJ Diesel Engineering, Karsten Juhl, Lalandia, Tina Larsen, PWC og Rikke Cora ETN Arkitekter.
”Vi byder velkommen til Rikke Cora i bestyrelsen. Det er en ledelsesmæssig kapacitet, der har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen for at arbejde for Lolland-Falsters udvikling. Bestyrelsen glæder sig til samarbejdet med Rikke, da vi har været på udkig efter et medlem med netop hendes kompetencer. Lolland-Falster er i forandring og derfor har vi brug for en arkitekt, der kan give input til hvordan det kan komme til at se ud i fremtiden,” siger Kim Rahbek, formand for bestyrelsen.
Rikke Cora, der er bosiddende på Lolland, takkede for valget og sagde til repræsentantskabet.
“Der er fart på i Business Lolland-Falster, og det synes jeg er meget spændende at være med til at bidrage til. Jeg ser frem til at give fagligt indblik i sted og destinationsudvikling. Jeg vil også gerne bidrage med mit og min virksomheds blik på det at drive en lille virksomhed i provinsen og arbejde for at Business Lolland-Falster som medlemsforening skal være aktuel og nærværende og et naturligt samlingssted for et dynamisk erhvervsliv”, sagde Rikke Cora.
Under generalforsamlingen var der også valg til repræsentantskabet, og her blev der valgt 7 nye medlemmer. Repræsentantskabet har i alt 68 medlemmer.
De nyvalgte medlemmer af repræsentantskabet er Bart Gyldenløve, Erhvervschef i Møns Bank og næstformand for Andels bestyrelse, Elinstallatør Bo Rasmussen fra Obelitz, Christopher Frederiksen fra Aznet, Vognmand Rene Knudsen, De Grønne Busser, Maud Transbøl fra VEKTOR M, Michael Bjørn fra Danske Bank og fotograf Patrick Kirkby.
Desuden har bestyrelsen udpeget 5 nye medlemmer af repræsentantskabet og det er:
Dorte Olsen-Kludt, GuldBoSund Friplejehjem & Rehabilitering, Helle Bjerregaard fra Lederne Storstrømmen, direktør Michael Guldmann Petersen fra Scandlines, Morten Andersen fra Golf & Fun og Sonny Bengtsson fra Sonny VVS.
Bo Wilchen-Pedersen fra GUS NORDIC og Mette Rix Krabbe er tidligere på året blevet udpeget af bestyrelsen som nye medlemmer af repræsentantskabet.
”Jeg byder alle de nye repræsentantskabsmedlemmer velkommen. Det er glædeligt, at vi oplever så stort et engagement og opbakning blandt erhvervslivet på Lolland-Falster, og det er med til at styrke det samlede arbejde for erhvervsudviklingen i vores landsdel. Det er en strategisk fordel for os med et så bredt og kompetent sammensat repræsentantskab,” siger Kim Rahbek.
Repræsentantskabet er sammensat af 44 generalforsamlingsudpegede medlemmer, 10 bestyrelsesudpegede medlemmer, 12 kommunalt udpegede medlemmer (6 fra hver af de 2 kommuner) og 2 borgmestre.
Udgivet
25. maj 2023