Tilbage til oversigten

Rasmus og Aksel bygger virksomhed sammen

De er begge 17 år, går på handelsskolen og bruger en stor del af fritiden på at udvikle deres fælles virksomhed. Med DinaWaste vil Rasmus Svale Jørgensen og Aksel Glyholt hjælpe kantiner med at mindske madspild. Nu er de nomineret til Lolland Falsters StartUP legat.

Hvor mange kommer der og spiser i kantinen i morgen? Hvor meget mad skal køkkenet lave? Og hvordan får man solgt den mad, der alligevel bliver tilovers?

Det er nogle af de spørgsmål, Rasmus Svale Jørgensen og Aksel Glyholt vil hjælpe kantiner med at besvare gennem tjenesten DinaWaste.

Den digitale løsning bygger videre på Campusportalen, som Rasmus oprindeligt udviklede til Campus Nakskov. Siden blev Campus Femern den første rigtige kunde, og nu har projektet fået både et skarpere fokus på madspild og en medstifter, der skal være med til at føre ambitionerne ud i livet.

“Vi har set et reelt problem i kantinerne. De ved ikke præcist, hvor mange der kommer og spiser med hver dag. Vi vil hjælpe dem med at bekæmpe madspild og gøre deres arbejdsdag nemmere,” siger Rasmus Svale Jørgensen.

Fra Campus Nakskov til den første kunde

Campusportalen begyndte som en platform, der skulle samle elever og ansatte på Campus Nakskov om blandt andet information, fællesskab og mindre madspild.

Projektet indbragte Rasmus førstepladsen i en landsdækkende iværksætterkonkurrence. Men det næste store skridt kom, da Campus Femern blev den første rigtige kunde.

Her bor lærlinge der arbejder på Femern Bælt-tunnel byggeriet under deres ophold i området, og campusledelsen havde brug for hjælp til både kommunikation og madspild.

Rasmus udviklede en løsning, hvor beboerne på forhånd kunne vælge deres aftensmad, så bestillingerne kunne tilpasses det faktiske behov. Ifølge ham reducerede det madspildet med 25 procent.

“Man kan bygge et produkt med en masse funktioner, men hvis ingen har brug for det, kan det være lige meget. Da jeg fandt ud af, at Campus Femern havde de her udfordringer, kunne jeg se, at der var et reelt problem at løse.”

Erfaringerne fra Campus Femern blev afsættet for det skarpere fokus på kantiner og madspild, som Rasmus og Aksel nu arbejder videre med under navnet DinaWaste.

To iværksættere fandt hinanden

Rasmus er 17 år, bor i Nakskov og er begyndt på HHX i Nakskov. Aksel er 17 år, bor i Nykøbing Falster, går på HTX i Nykøbing og driver fortsat sin egen virksomhed AG Webstudio med udvikling af hjemmesider ved siden af samarbejdet.

Begge begyndte tidligt at prøve idéer af. Aksel interesserede sig allerede som barn for programmering og fik sine første kunder som teenager. Rasmus solgte som otteårig fidget spinners i MENY i Nakskov sammen med sine brødre.

Det var omtalen af Rasmus og Campusportalen, der fik Aksel til at tage kontakt i januar.

“Jeg syntes, det var imponerende. Jeg møder ikke særlig mange jævnaldrende iværksættere, så jeg tænkte, at det var vigtigt at få skrevet og få noget sparring. Det behøvede ikke føre til et partnerskab. Til at starte med handlede det bare om at hjælpe hinanden,” fortæller Aksel.

Senere havde Rasmus brug for hjælp til det tekniske. Budgettet var beskedent, og betalingen blev i første omgang en middag.

Arbejdet gav dem mulighed for at prøve samarbejdet af. I sommerferien tog Rasmus næste skridt og spurgte, om de skulle gå sammen.

“Vi er forskellige på mange punkter, men vi finder løsninger og bliver enige om tingene. Aksel skal ikke bare sidde og udvikle. Han er medstifter og en lige så vigtig del af det her,” siger Rasmus.

Aksel har ansvaret for den tekniske udvikling, mens Rasmus især arbejder med forretningen og kontakterne udadtil. Men begge skal kunne udfordre beslutningerne.

“Hvis Rasmus kommer med en dårlig idé, skal vi kunne finde frem til en bedre løsning. Og det samme gælder, hvis det er mig. Vi er ikke bange for at sige hinanden imod,” siger Aksel.

Hellere kritik end skulderklap

En stor del af arbejdet foregår foran computeren. Men de prioriterer også at komme ud, møde mennesker og få deres idéer prøvet af.

De tager på virksomhedsbesøg, deltager i arrangementer og rækker ud til erhvervsfolk, som kan give dem nye perspektiver eller åbne en dør.

“Vi er nye i det her, og vi tager imod al den hjælp, vi kan få. Vi vil hellere spørge nogen og måske ikke få svar end sidde bagefter og tænke, at det skulle vi have gjort,” siger Rasmus.

Da han på LinkedIn fortalte, at han skulle til København og gerne ville mødes over en kop kaffe, førte det til samtaler med seks personer.

“Jeg tror, det er gennem mødet med andre mennesker, at man virkelig vokser. Jeg vil hellere saves lidt over end roses op til skyerne. Den konstruktive feedback er den, man kan bruge mest.”

Aksel oplever også, at det bliver lettere at tage kontakt, jo flere gange han gør det.

“I starten syntes jeg, det var forfærdeligt at ringe til nogen, jeg ikke kendte. Men man bliver bedre til det. Nu har jeg ikke noget problem med at række ud eller møde op et sted, hvor jeg ikke kender nogen.”

Besøgene giver dem forskellige ting. Rasmus ser især mulighederne for nye forbindelser og forretning, mens Aksel også kigger efter inspiration til løsningerne.

Senest har de været på besøg hos Heinemann, der driver Scandlines to Bordershops i Puttgarden og Rostock.

“Man kan godt sammenligne logistikken på et lager med logistikken i en kantine. Jeg er meget med for at tænke løsninger ind. På den måde får vi forskellige ting ud af at være afsted,” siger Aksel.

Alderen giver ekstra forhindringer

Ambitionerne fejler ikke noget. Men det er besværligt at bygge virksomhed, når man endnu ikke er fyldt 18. For at få et CVR-nummer skal Familieretshuset ind over, og det tager tid og er besværligt.

Samtidig skal møder, udvikling og kundekontakt passes ind omkring undervisningen.

“Hvis man både vil lykkes som iværksætter og gøre det godt i skolen, er det svært at få tingene til at hænge sammen. Når vi har fri klokken 15, kan dem, vi skal mødes med, være gået hjem. Så bliver man nødt til at flytte mødet eller tage fri, og det giver fravær,” siger Rasmus.

Aksel har derfor været i dialog med partiet Moderaterne om sine erfaringer og ønsket om bedre muligheder for unge iværksættere. Blandt idéerne er mere fleksible rammer for gymnasiet, inspireret af mulighederne for unge, der dyrker elitesport – en såkaldt Team Danmark ordning.

“Jeg kunne godt forestille mig, at flere ville prøve at kaste sig ud i det allerede i gymnasiet, hvis der ikke var de samme konsekvenser i forhold til fravær,” siger Aksel.

For dem handler det om at få plads til både uddannelse og den virksomhed, de brænder for.

Fritiden bliver til udviklingstid

Når skoledagen er slut, fortsætter arbejdet ofte derhjemme. De bor begge hos deres forældre og samarbejder på tværs af Nakskov og Nykøbing med telefonopkald, digitale værktøjer og fysiske møder.

“Nogle dage kommer man hjem fra skole, og så er det det her, man laver, indtil man går i seng,” siger Aksel.

Det kræver prioriteringer. Aksel har også sine egne kunder, og begge vil have tid til vennerne ved siden af. Men lysten til at udvikle virksomheden fylder meget.

“Vi konkurrerer ikke kun med andre unge. Vi konkurrerer med voksne mennesker, som driver store forretninger, og det er dem, vi gerne vil kunne måle os med,” siger Rasmus.

De vil bygge noget, der kan vokse

Det første pilotprojekt har givet dem erfaringer med en konkret kunde. Nu handler arbejdet om at udvikle en løsning, der kan bruges af flere og større kantiner.

Her har Aksels tekniske viden været afgørende, fortæller Rasmus.

“Den første løsning kunne godt fungere på Campus Femern. Men hvis vi skal bygge den virksomhed, vi har i sigte, skal produktet også kunne vokse. Det er en stor del af grunden til, at vi står med det produkt, vi har i dag.”

Ambitionen er i første omgang at blive dygtige til det danske kantinemarked. De vil bygge videre på erfaringerne, lytte til kunderne og udvikle en virksomhed, som de på sigt kan leve af.

Og selv om det kan være grænseoverskridende at banke på hos mennesker med langt mere erfaring, bliver de ved.

“Det er det, der rykker både vores forretning og os som mennesker. Jeg vil hellere gøre det end sidde tilbage og fortryde, at jeg lod være,” siger Rasmus.