Investér på Lolland-Falster
Vi hjælper investorer, virksomheder og talenter med at få en succesfuld start på Lolland-Falster. I de kommende seks år leverer etableringen af Femern Bælt forbindelsen et kæmpe boost til erhvervsaktiviteten, og når forbindelsen står færdig, er Lolland-Falster klar til et nyt kapitel som nordeuropæisk logistik-hub.
12 mio. forbrugere kommer inden for få timers rækkevidde, og med det følger store potentialer for investeringer inden for industri, transport og logistik, fødevarer samt detail- og oplevelsesindustrien. På Lolland-Falster finder du to indflytningsklare erhvervsparker ved motorvejen, attraktive havne, to færgelinjer med person- og fragtruter mod Vest- og Centraleuropa, Københavns Lufthavn indenfor en god times kørsel samt et af Danmarks absolutte kraftcentre for turisme. Fra 2029 er der via Femern-Bælt tunnelen vej- og togforbindelse mellem Lolland-Falster og Tyskland.