Tilbage til oversigten

“Vi står på kanten af mulighederne”

Guldborgsund Kommune står rigtig godt. Nu handler det om at få realiseret det potentiale, der ligger foran os i forhold til arbejdspladser, bosætning og udvikling, lyder det fra Guldborgsunds borgmester Simon Hansen i dette interview.

Simon Hansen er klar til endnu en periode som borgmester for Guldborgsund Kommune.

Vi har interviewet ham og fokus var erhvervsliv, arbejdspladser og de næste års udvikling i Guldborgsund Kommune og på Lolland-Falster.

Har du sat dig kraftigere i stolen nu?

Når man fortsætter som borgmester og bliver genvalgt, handler det i høj grad om at løbe videre ad de spor, der allerede er lagt. Det handler ikke om at starte forfra, men om at skabe fremdrift i det, man har sat i gang. Samtidig er der nye ting, der skal sættes i gang, og der oplever jeg, at jeg er blevet mere tydelig – både over for administrationen og over for de politiske samarbejdspartnere.

Selvom jeg stadig hører til blandt de yngre borgmestre, er jeg ikke længere en af de nye. Der er kommet mange nye til rundt omkring i landet, og med de år jeg har haft nu – og blandt andet rollen som formand for KKR Sjælland – er jeg i dag en af dem med erfaring i kredsen af borgmestre i Region Sjælland. Det giver også en anden tyngde i arbejdet.

Hvordan har Guldborgsund Kommune det?

Når mine borgmesterkolleger spørger, hvordan det går, så siger jeg, at det går fantastisk godt.

Vi har store projekter i gang: udviklingen i Marielyst, havneprojektet i Nykøbing med nye boliger og hotel, datacenteret i Nørre Alslev og perspektiverne omkring Rødbyhavn og industriparken. Hvis vi får løftet den raket, kommer vi til at stå et godt sted både i forhold til arbejdspladser og attraktive boliger.

Vi har netto tilflytning. Der er flere, der flytter til, end der flytter fra. Vores største udfordring er, at der dør flere, end der bliver født. Det er det, der får befolkningstallet til at falde.

Men samlet set står vi et sted med muligheder. Nu handler det om at få dem realiseret.

Hvordan ser du erhvervslivet lige nu i Guldborgsund Kommune?

Mit indtryk er, at erhvervslivet har det godt.

Der er selvfølgelig brancher, der er mere udfordrede end andre. Jeg er bekymret for detailhandlen, fordi flere handler på nettet. Vi vil ikke have den midtby i Nykøbing, som vi har i dag, hvis ikke vi har Marielyst og den omsætning, turismen skaber om sommeren.

Men generelt går det godt. Ledigheden er lav, og der er kommet flere arbejdspladser. Vi har arbejdet med at skabe større tydelighed om sagsbehandling og dialog med virksomhederne, særligt inden for bygge- og anlægssektoren.

Hvad kan erhvervslivet gøre for kommunen?

De kan blive ved med at spille aktivt ind både i forhold til ungegarantien og i forhold til at tage et ansvar.

De kan tage unge ind i fritidsjob og praktik, så de lærer at være en del af en arbejdsplads. Vi kan se, at det gør en forskel, når unge oplever at have et ansvar og betyde noget.

Virksomhederne kan også tage mennesker ind, som måske ikke kan arbejde 37 timer, men kan bidrage med mindre. Der har vi heldigvis mange virksomheder, som gør.

Vi skal have virksomhederne til at tage fat i os, når noget er bøvlet. På mange områder er der en fælles ambition om et stærkt erhvervsliv med masser af arbejdspladser og en kommune, der er smidig og effektiv i sin sagsbehandling.

Tallene ser fine ud – lav ledighed, flere i job og flere arbejdspladser. Hvad skal der til for, at det fortsætter de næste fire år?

Det skulle gerne blive ved med at gå godt.

Tallene viser lav ledighed, flere i job og flere arbejdspladser. Det er positivt. Men der er stadig mange i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet. Det er ikke alle, der fremgår direkte af ledighedsstatistikkerne. Dem skal vi have tættere på job.

Det kræver samarbejde med virksomhederne. Nogle kan måske ikke arbejde 37 timer, men kan bidrage med mindre. Nogle skal først lære at være på en arbejdsplads.

Vi skal også sammen med Business Lolland-Falster og Lolland Kommune være endnu bedre til at hjælpe virksomhederne med at rekruttere international arbejdskraft. Og vi skal have en klar strategi for, hvordan vi tager imod dem, der kommer.

Samtidig skal vi få realiseret de store projekter, der er sat i gang.

International arbejdskraft – hvordan ser du udviklingen?

Vi har ingen strategi for det i dag. Det er gået godt, og folk er kommet alligevel. Men jeg tror, at omfanget bliver større, og derfor er vi nødt til at gøre det mere strategisk.

Vi kan også se i vores data, at det faktisk er nemmere at tiltrække en ingeniør fra Spanien end en fra København. Sat lidt på spidsen er det næsten nemmere at vinde i lotto end at få en københavnsk børnefamilie til at flytte til Guldborgsund. Derfor er vi nødt til at kigge bredere og være åbne for, at arbejdskraften kan komme fra resten af Europa.

Når virksomheder rekrutterer internationalt, skal vi som kommune stå klar og hjælpe med registrering, bolig og integration i dagtilbud og skoler. Vi skal hjælpe dem med at blive en del af foreningslivet og lokalsamfundet.

Jeg er ligeglad med, om de kommer fra Skagen eller Spanien. Det vigtigste er, at de vil arbejde og være en del af lokalsamfundet.

Vi skal vænne os til, at vi bliver et mere internationalt samfund. Hvis vi lukker os om os selv og tror, at arbejdskraften kun skal komme fra resten af Danmark, så kommer det ikke til at ske.

Hvordan skal turismen udvikles og styrkes?

Turismen fylder meget og skaber mange arbejdspladser. Her er Marielyst helt central. Det er en stærk destination, og det er også en af grundene til, at vi har den detailhandel i Nykøbing, som vi har i dag. Uden den omsætning, der kommer fra turisterne om sommeren, ville midtbyen se anderledes ud.

Vi arbejder med at udvikle Marielyst yderligere. Det handler om at konkretisere projekterne og få dem realiseret, så området bliver endnu mere attraktivt. Vi taler om ferie- og oplevelsesområdet og om at skabe mere helårsturisme.

Vi får en vandrerute, hvor man kan gå fra Gedser til Nykøbing langs hele Falsters østkyst. Det er et eksempel på, hvordan vi kan bruge naturen aktivt og skabe oplevelser, som tiltrækker gæster også uden for højsæsonen.

Hotelprojektet i Nykøbing er også vigtigt. Et hotel vil styrke turismen, men også gøre det lettere at tiltrække erhvervsturisme og konferencer.

Hvad kommer forsinkelsen på Femern Bælt-tunnelen til at betyde?

Jeg tror ikke, det kommer til at betyde så meget.

Det giver os to år mere til at blive endnu skarpere på, hvad der skal ske, når fabrikken ikke længere producerer tunnelelementer. Det er vigtigt, at der er kontinuitet, og at vi har noget klar, når Femern-arbejdet rykker ud særligt i forhold til industriparken i Rødbyhavn.

Det vigtigste er, at forbindelsen kommer og bliver færdig , fordi når tunnelen står færdig, ændrer den vores geografi. Det bliver lige så naturligt at kigge mod Hamburg som mod København. Det åbner nye perspektiver for området.

Samlet set – hvordan står Lolland-Falster i dag?

Vi står rigtig godt.

Vi står på kanten af mulighederne. Der er projekter i gang i begge kommuner, og vi har et stærkt samarbejde med Business Lolland-Falster. Nu handler det om at få realiseret det potentiale, der ligger foran os i forhold til arbejdspladser, bosætning og udvikling.

De næste fire-ti år bliver afgørende for Lolland-Falster. Men vi skal balancere udviklingen med de udfordringer, vi har. Den kommunale økonomi er stram. Vi har en befolkningssammensætning med komplekse udfordringer. Og vi har forventninger til den offentlige service, som vi skal kunne leve op til.

Det kan være svært at forklare, at vi på den ene side investerer i udvikling og store projekter og på den anden side taler om en stram økonomi. Men hvis vi ikke investerer i udviklingen, får vi heller ikke det økonomiske grundlag, der skal til for at sikre velfærden på længere sigt.

Lykkes vi med at få det hele til at hænge sammen, så kan Lolland-Falster bevæge sig ind i en ny fase, hvor vi ikke bare taler om potentiale men om konkret udvikling og arbejdspladser.