Udgivet
11. april 2022
Visit Lolland-Falster A/S søger en destinationsdirektør til en af de mest ambitiøse og spændende stillinger i dansk turisme.
Som Region Sjællands største turismedestination og hjemsted for Femern Bælt-forbindelsen, der placerer os centralt mellem København, Hamborg og Berlin samt skaber et nyt kilometerlangt laguneområde, tilbyder vi muligheden for at komme med på en spændende rejse.
Vores ambition er, at Lolland-Falster skal være en turismedestination i international liga. Ca. 600 km kystlinje og en uspoleret natur har givet området en stærk kystturisme-profil med knap 2. mio. overnatninger. Landsdelens turismeerhverv spænder fra små familiedrevne virksomheder til nogle af landets stærkeste turismebrands, og sammen med kommunerne har vi fokus på udvikling af såvel den enkelte virksomhed som de fysiske og strukturelle rammer for hele erhvervet.
Højt på todo-listen står lige nu udviklingen af Skandinaviens sydligste turismeområde med Marielyst som ankerpunkt samt udviklingen af den danske sydkyst på Sydlolland. Dertil kommer bl.a. revitalisering af havneområder, bæredygtighedsløft af outdoor og feriehuse samt omsætning af områdets stærke fødevareprofil. Lolland-Falster kendetegnes også af en række helt særlige købstæder med store udviklingspotentialer bl.a. Nakskov, Maribo, Bandholm, Nykøbing F. samt mindre samfund omkring Nordøstfalster og Nordlolland med småøerne.
Som destinationsdirektør får du ansvaret for:
For at lykkedes med jobbet kræver det en stærk og vedholdenhed profil, lyst og evne til at arbejde i et dynamisk forretningsmiljø præget af store investeringer, politik og mange interessenter. Desuden kan du begå dig i en matrixlignende organisation med store frihedsgrader.
Der lægges vægt på følgende kvalifikationer:
Som person er du tillidsskabende, engageret og har en motiverende smittende ledelsesstil. Og ikke mindst lyst til at arbejde på og knytte dig tæt til Lolland-Falster.
Hvis du motiveres af opgaverne, og har kompetencerne, så bør du søge stillingen. Vi forventer at du i ansøgningen viser noget af det du kan og fortæller hvad du vil.
Ansøgninger modtages senest den 16. maj og forventet tiltrædelse er medio august 2022.
Send din ansøgning via vores rekrutteringsplatform her
Ved spørgsmål til stillingen bedes du kontakte adm. direktør for Business Lolland-Falster Mikkel Wesselhoff på +45 4038 2436 eller mw@businesslf.dk
OM VISIT LOLLAND-FALSTER
Visit Lolland-Falster A/S dækker geografisk Lolland, Falster og småøerne hørende til Lolland og Guldborgsund kommuner. Lolland-Falster har knap 2 mio. gæster årligt og en turismeomsætning på ca. 2,5 mia. kr. Visit Lolland-Falster A/S er et datterselskab under Fonden Business Lolland-Falster. Se mere på www.visitlolland-falster.dk og her på www.businesslf.dk.
Udgivet
11. april 2022