Nysted Strand Camping - luftfoto med campingplads omgivet af vand

CASE: Nysted Strand Camping

UDVIKLINGSPLAN, OPTIMERINGER OG
KURS MOD BÆREDYGTIGHED


Opgave

Nysted Strand Camping ønskede at matche den mere bæredygtigheds- og kvalitetsbevidste målgruppe blandt turisterne. Campingpladsen ligger i et Natura 2000 område og har et mål om at inddrage de mange lokale naturoplevelser aktivt i gæsternes ophold. Det er den første campingplads i Danmark, som er blevet certificeret med EU-Blomsten fra det europæiske miljømærkenævn.

Løsning

Med afsæt i flere forskellige projektindsatser hjalp Visit Lolland-Falster virksomheden med udarbejdelse af en udviklingsplan med henblik på blandt andet bæredygtighed, kapacitetsudvidelse, inddragelse af udearealer og -oplevelser samt stedets visuelle identitet. Nye bæredygtighedstiltag blev afprøvet ved overnattende testfamilier, og campingpladsen fik hjælp til at nå den udvalgte målgruppe via digitale medier i både Danmark og Tyskland.

Resultat

Campingpladsen opnåede brancheforeningen Camping Outdoor Danmarks certificering som “Green Stay” campingplads. Hytter og faciliteter blev energioptimeret, og der blev igangsat en proces mod etablering af en ny hjemmeside. Virksomheden etablerede et kortsigtet mål om absolut bæredygtighed samt CO2-neutralitet som det langsigtede mål.

Nysted Strand Camping - legeplads
Nysted Strand Camping - luftfoto over campingpladsen

Derfor hjælper vi

Klimakampen er et allestedsnærværende begreb i turismeudvikling, og turisterne efterspørger i stigende grad bæredygtige tilbud, der kan fremvise dokumentation for deres klimaaftryk. At tage udgangspunkt i både de stedbundne lokale kvaliteter og FN’s klimamål giver et solidt afsæt for at skabe et autentisk og bæredygtigt produkt.

Vil du vide mere?