ESG Rapportering
ESG-rapportering er et vigtigt værktøj for virksomheder i en tid, hvor bæredygtighed og ansvarlighed står højt på dagsordenen.
ESG-rapporteringen giver virksomheder mulighed for at dokumentere deres indsats inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, hvilket ikke kun imødekommer lovkrav, men også møder stigende forventninger fra investorer, kunder og samfundet generelt.
Virksomheden kan gennem ESG rapporteringen styrke omdømme, tiltrække investeringer og identificere områder for forbedring.
ESG-rapportering fungerer også som en katalysator for intern forandring og innovation. Gennem processen med at indsamle og analysere ESG-data får virksomheder en indsigt i hvordan de påvirker omverdenen og de risici og muligheder, de står overfor.
Hvad er en ESG-Rapport?
En ESG-rapport er en bæredygtighedsrapport, der dækker virksomhedens præstationer inden for miljø (Environmental), sociale forhold (Social) og ledelse (Governance).
Hvorfor er ESG-rapportering vigtig?
ESG-rapportering er blevet en “license to operate” for virksomheder, og er nu en lovpligtig del af årsregnskabet for mange virksomheder fra 2024.
Hvem skal lave ESG-rapporter?
I første omgang gælder det for store børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte, men kravene vil gradvist omfatte flere virksomheder.
Hvad skal rapporteres i en ESG-rapport?
Rapporten skal dække områder som klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, arbejdsforhold, diversitet og antikorruption.
Hvordan gavner ESG-rapportering virksomheden?
ESG-rapportering hjælper virksomheder med at vurdere og forbedre deres bæredygtighedsindsats, imødekomme investorers og andre interessenters forventninger samt styrker deres konkurrenceevne og innovationskraft.
Hvordan påvirker ESG-rapportering mindre virksomheder?
Selvom mindre virksomheder ikke direkte er omfattet af kravene, kan de blive indirekte påvirket, da større virksomheder kan kræve ESG-data fra deres leverandører.
Entreprenørfirmaet MSE Entreprise A/S på Falster er pionervirksomhed på Lolland-Falster indenfor ESG-rapportering.
I november 2024 offentliggjorde de deres anden ESG-rapport, og både direktør og økonomichef er tilfredse med anden udgaven af den syv sider lange rapport.
”Vi er godt tilfredse med resultatet af selve rapporten og tidsforbruget her anden gang var meget mindre end første gang. Vi vidste hvad der skulle i rapporten og alle data var tilgængelige,” siger Jan Sørensen, direktør for MSE Entreprise A/S.
MSE Entreprise har cirka 220 medarbejdere og løser entreprenøropgaver på Sjælland og Lolland-Falster. Virksomheden har forskudt regnskabsår, der dækker perioden 1.10 til 30.9, og de udgiver ESG-rapporten samtidigt med deres årsrapport.
Læs historien om MSEs arbejde med ESG-rapportering her
Forbered jer i god tid
De havde allerede erfaring med at rapportere delelementer af ESG, som CO2-udledning, brændstofforbrug, sygefravær og ulykkesfrekvenser, men det var nyt for dem at samle det i én rapport.
“Grundlæggende er det ikke så stort et arbejde, som folk får det til at lyde, når først man har lavet den første rapport. Det er ikke noget, der vælter os rent arbejdsmæssigt,” siger Lars Petersen, økonomichef MSE Entreprise A/S.
Det store arbejde første år var at finde en form til rapporten og hvad den skulle indeholde. Data skulle indhentes og beregnes samt sættes ind i en kontekst.
”Her i år to har vi brugt mindre end halvdelen af den tid vi brugte første år,” siger Lars Petersen fra MSE Entreprise A/S.
Budskabet fra Jan Sørensen og Lars Petersen fra MSE Entreprise er klart:
”Gå i gang NU og forbered jer. I skal ikke vente til sidste øjeblik, og meget af det kan I lave på forhånd.”
Realiteten er, at det første år kræver mest arbejde, men derefter bliver det betydeligt lettere. “Grundlæggende er det ikke så stort et arbejde, som folk får det til at lyde, når først man har lavet den første rapport.”
I virkeligheden har mange virksomheder allerede adgang til de fleste nødvendige data. “El og vand og tomgangstider og alle de der ting. Det er jo data, som vi kan hente hos vores leverandører hele tiden.”
Selvom der kan være udfordringer i starten, er det muligt for virksomheder at lære processen. “Det største arbejde er gjort det første år.”
I realiteten kan det give indsigt og inspiration til forbedringer.
MSE oplevede, at de fleste data allerede var tilgængelige eller let kunne beregnes. “Der var lige nogle af dem, vi skulle beregne ved at smide dem ind i et Excel-ark og få dem til at beregne det.
For SMV’er, der ikke er direkte omfattet af kravene, er det vigtigt at være opmærksom på, at de kan blive indirekte påvirket gennem krav fra større virksomheder i deres forsyningskæde. Derfor bør SMV’er fokusere på at forstå, hvilke ESG-data der er relevante for deres forretning, og hvordan de kan kommunikere disse til deres kunder.
Hvis du gerne vil vide mere om ESG rapportering kan du kontakte udviklingschef Claus Madelung