Lederkonference med Business Lolland-Falster

Sammen med Lederne Storstrømmen stiller vi skarpt på ledelserum og inviterer til Lederkonference på GuldBoSund.

Styrk dit Ledelsesrum – bøj rammerne og brug relationerne, vil være nogle af overskrifterne denne spændende formiddag.

Dit ledelsesrum er de rammer, du, som leder, har til at udøve din ledelse indenfor. Ledelse kan gå i alle retninger og kan både være ift. dine medarbejdere, men også til siderne, udad, indad og ikke mindst op. Men hvordan får du det maximale ud af dit ledelsesrum og står det helt klart for dig, hvad du formelt har mandat til og hvor langt din indflydelse rækker? Hvordan skaber du gode stabile relationer og sætter dem i spil på en frugtbar måde gennem din ledelse, trods forskellige personligheder, interesser og mål?

På konferencen dykker vi ned i, hvad der definerer dit ledelsesrum og kigger samtidigt på, hvilke værktøjer du skal bruge, for at få det optimale ud af dine rammer. Herudover kigger vi på, hvordan du håndterer den menneskelige og faglige forskellighed der findes blandt ledere og medarbejdere, så du derigennem kan skabe stærke relationer, som bidrager til at skabe gode resultater.

Konference vil være delt op i tre indlæg med disse oplægsholdere:

Lilian Mogensen – tidligere topleder, rådgiver og forfatter.

Christina Lundsgaard Ottsen – Ph.d. Psykolog, forfatter og rådgiver i biasbevidst ledelse.

Lars Majteka – 21 års ledelseserfaring i bl.a Molt Wengel og Aller Media.

Program
08:00-08:30: Registrering
08:30-08:45: Velkommen og introduktion v/ Business Lolland-Falster og facilitator
08:45-09:40: Lilian Mogensen
09:40-09:45: Kort pause
09:45-10:30: Christina Lundsgaard Ottsen
10:30-10:45: Kort pause
10:45-11:30: Lars Majteka
11:30-11:45: Afrunding
11:45-12:30: Let anretning og netværk

TID

11. oktober 2023

08:00 - 12:30

STED

GuldBoSund Vibehaven 500, 4800 Nykøbing F

Pris

Medlemmer: Gratis for medlemmer af Business Lolland-Falster og Lederne
Ikke-medlemmer: Kun for medlemmer af Business Lolland-Falster og Lederne

Tilmeld