Tilbage til oversigten

Lokalt kongetal på Lolland-Falster imponerer

Der er kommet flere i job og skabt flere nye arbejdspladser på Lolland-Falster i løbet at årets første seks måneder, viser de seneste tal fra jobindsats.dk.

De seneste tal fra jobindsats.dk dokumenterer en positiv udvikling i første halvår af 2025.

Tre nøgletal:

Faldende ledighed – i både Lolland og Guldborgsund kommuner

31.823 arbejdspladser i juni 2025 – en stigning på 3,5 % siden januar (30.735).

33.451 borgere i job – en stigning på 2,3 % siden januar (32.690).

“Virksomhederne på Lolland-Falster holder fast i vækstsporet. Det lokale kongetal er imponerende og viser vedvarende fremgang,” siger Mikkel Wesselhoff, adm. direktør i Business Lolland-Falster.

Kongetallet

Inspireret af den amerikanske tradition for at følge “kongetallet” – antallet af nye job – viser Lolland-Falsters egne data:

  • 1.088 nye arbejdspladser skabt siden januar – en vækst på 3,5 %.
  • I USA kaldes en vækst over 1 % for stærk – Lolland-Falster præsterer over tre gange så meget.

Ledigheden falder hurtigere end landsgennemsnittet

  • Lolland Kommune: Ledighed på 2,6 % – et fald på knap 32 %.
  • Guldborgsund Kommune: 2,9 % – et fald på 17 %.
  • Landsgennemsnit: 2,7 % – et fald på 15 %.

“Vi ser et arbejdsmarked i god form. Tallene viser både jobskabelse og lavere ledighed – Den rigtige kombination ift. en positiv samfundsudvikling,” siger Mikkel Wesselhoff.

Udgivet

14. august 2025